Antallet af mennesker med diabetes stiger år for år. Teknologien på området bliver mere avanceret og giver både længere og bedre liv med diabetes. Men vores sundhedsvæsen kan ikke følge med, og vi er nødt til at prioritere vores ressourcer på dem, der har det største behov. 

I Steno Diabetes Center Odense (SDCO) har vi sat gang i en omstilling mod et bruger- og behovsstyret ambulatorium. Her er den overordnede tilgang, ‘at dem, der kan selv, skal selv’. Det vil sige, at sundhedsvæsenet skal stå til rådighed for dem, der har et behov, mens dem, der godt selv kan varetage deres diabetes, ikke skal have unødvendige kontakter i ambulatoriet. 

Det store spørgsmål er så: Hvem kan selv?

Med omstillingen ændrer vi hele vores måde at arbejde på. Samtidig udfordrer vi den traditionelle tilgang til resultater i sundhedsvæsenet fra effektivitet, performance, reduktion af spild mm. til nye mål i form af fleksibilitet for både patienter og medarbejdere, tilgængelighed og ’on demand’-løsninger, så skiftende behov imødekommes. Det kræver et tættere samarbejde mellem brugere og sundhedsprofessionelle, da dette ansvar ikke kun hviler på én af parterne. 

Hvad styrer vi efter?

Sundhedsvæsenet er kendt for at arbejde databaseret, og vi vælter os i data. Der er data på alt lige fra fremmøder, indlæggelser og videokonsultationer til arbejdstid, vagtplaner og sygefravær.

Hvad gør vi med data, når vi sætter både patienterne og de sundhedsprofessionelle fri?

Sundhedsvæsenet har desuden i mange år arbejdet med data for patienternes tilfredshed bl.a. i form af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), og mange afdelinger arbejder i dag med patienttilfredshed baseret på løbende data. Derudover bruges patientrapporterede oplysninger (PRO) mange steder aktivt i konsultationerne, f.eks. til at tilpasse sundhedstilbuddet til den enkelte. Det er alt sammen data, der skal sikre en større indsigt i den enkelte patient.

Data er det, vi styrer efter, og det vi måler os selv på i sundhedsvæsenet. Men hvad gør vi så, når vi ændrer det, vi styrer efter? Hvad gør vi med data, når vi sætter både patienterne og de sundhedsprofessionelle fri for produktivitetsstyring og i stedet fokuserer på mere holistiske og menneskecentrerede mål. Hvilke data skal vi så bruge? 

Det kræver mod at bryde med den gængse tankegang, men det er nødvendigt for at skabe et sundhedsvæsen, der tager afsæt i det enkelte menneskes behov, ønsker og kompetencer.

Behov for nye typer af data

På trods af de store mængder data, ved vi ikke nok om, hvem der selv er i stand til at varetage deres kroniske sygdom, og hvem der har brug for tæt kontakt med ambulatoriet. Det er heller ikke en oplysning, vi kan finde i data fra de mange danske registre. Det er helt afgørende i et brugerstyret ambulatorium, at vi kender den enkelte brugers behov og præferencer, og ved, hvem der er i stand til at navigere i et til tider meget komplekst sundhedsvæsen. 

Det er ikke noget, vi kan trække ud af data i dag, men noget som vi kæmper med at forstå i samarbejde med brugerne. Vi kan heller ikke se, hvem der er digitalt kompetente og selv kan anvende den nyeste teknologi, der kan gøre livet med diabetes meget lettere. Vi kan selvfølgelig blive klogere på, hvem der har mange kontakter, og hvem der har komplekse forløb, men vi kan ikke se, hvem der mestrer egenomsorg eller er afhængige af deres nærmeste pårørende i dagligdagen til f.eks. at lave mad eller blive kørt til sygehuset. 

I SDCO arbejder vi derfor med at udvikle nye data – nye indsigter hos brugerne i vores ambulatorium. Og vi arbejder på flere niveauer. På regionsniveau har vi i flere omgange gennemført store undersøgelser hos mennesker med diabetes tilknyttet ambulatorierne i Region Syddanmark. 

Vi har brug for nye data at styre efter, der understøtter et mere bruger- og behovsstyret sundhedsvæsen

I 2023 gennemførte vi sammen med de øvrige danske Steno Diabetes Centre den første nationale undersøgelse. Resultaterne herfra giver os en vigtig indsigt i brugernes præferencer og kompetencer, som vi bruger til at udvikle vores sundhedstilbud. Vi er afhængige af den viden for at kunne udvikle vores ambulatorium og for at forstå, hvad der faktisk betyder noget for brugerne. 

På individniveau anvender vi spørgeskemaer i konsultationerne, som giver en større indsigt i den enkeltes behov. Og endelig har vi i ambulatoriet i Odense etableret et kompetencecenter, hvor vi både arbejder med at udvikle brugernes kompetencer, så flere kan selv. Samtidig er vi interesserede i at lære mere om vores brugeres evne til f.eks. at anvende digitale løsninger, om de er trygge ved deres behandling hjemme og om de ved, hvornår og hvordan de kan kontakte ambulatoriet.

Det menneskelige sundhedsvæsen

Det handler ikke om at skabe flere data, men om at sikre os de rigtige data. Det, der betyder noget for dem, der har sygdom inde på livet hver dag. 

Vi anfægter ikke behovet for at følge den kliniske kvalitet gennem data, men vi har brug for nye data at styre efter, der understøtter et mere bruger- og behovsstyret sundhedsvæsen. Det gælder både i forhold til brugerne og de sundhedsprofessionelle. Vi forudser et opgør med de traditionelle arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet, hvor monofagligt fokus bliver til tværfagligt fokus, og hvor kalenderopbygning og bookninger bliver omsat til fleksibilitet for den enkelte.

Vores mission er, at vi skal styre efter det, der betyder noget for både brugerne og de sundhedsprofessionelle – vi skal styre efter ‘menneskelige data’ eller nøgletal, der netop afspejler brugernes behov og kompetencer, brugernes oplevelser og tilfredshed samt arbejdsvilkårene for de sundhedsprofessionelle – samtidig med at vi fastholder fokus på kvaliteten af behandlingen. 

Det er mål, som vi tror på bidrager til at skabe reel værdi og forbedringer i sundhedsvæsenet. Det kræver en omfattende omlægning af vores tilgang til styring og ledelse, hvor vi er villige til at udforske og implementere nye metoder, der fremmer et mere menneskeligt sundhedsvæsen.

Vi tror på, at vi ved at måle det, der betyder noget, kan skabe et mere meningsfuldt OG effektivt sundhedsvæsen, hvor både brugere og sundhedsprofessionelle oplever større tilfredshed og trivsel.