Forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Aarhus og Steno Diabetes Center Nordjylland er gået sammen om et stort forskningsprojekt, som skal afklare, om lægemidlet finerenone kan benyttes til behandling af patienter med den ofte invaliderende tilstand neuropati.
Der findes i dag ikke gode behandlinger af tilstanden, hvor for eksempel kun 50 pct. har effekt af smertestillende medicin for smertefuld neuropati, og hvor behandlingen ofte kun fjerner halvdelen af smerterne.
Finerenone kan muligvis være en ny behandlingsmulighed, da stoffet tyder på at kunne reducere fibrose og inflammation, der begge formodes at lede til neuropati
Christian Stevns Hansen, forsker og postdoc, Steno Diabetes Center Copenhagen
Med det nye studie håber de danske forskere at kunne fremlægge data for en helt ny behandlingstilgang til denne store gruppe patienter, der i dag ikke har nogen andre steder at gå hen.
»Der er et kæmpe potentiale, fordi vi i dag ikke har nogen gode behandlinger til patienter med diabetisk neuropati. Det er et stort problem, især fordi så mange mennesker lever med tilstanden. Det drejer sig om op imod 150 mio. mennesker på verdensplan. Finerenone kan muligvis være en ny behandlingsmulighed, da stoffet tyder på at kunne reducere fibrose og inflammation, der begge formodes at lede til neuropati,« fortæller en af de forskere, som har været med til at udtænke det store danske forsøg, postdoc Christian Stevns Hansen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Christian Stevns Hansen kommer til at lede forsøget i samarbejde med forskningsleder, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing og professor ved Steno Diabetes Center Nordjylland Christina Brock.
Novo Nordisk Fonden finansierer studiet med knapt 11 mio. kr.
Særligt kardiovaskulær autonom neuropati er farligt
Nerveskader ved diabetisk neuropati kan opstå af forskellige årsager, idet forskellige signalveje i kroppen leder til nerveskader.
Det kan dreje sig om forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker eller forhøjede lipider i blodet. Alt sammen formodes at lede til inflammation og fibrosedannelse.
Perifer neuropati er kendetegnet ved smerter og føleforstyrrelser i hænder og fødder, mens autonom neuropati rammer organerne, herunder urinvejene, tarmsystemet og hjertet.
Christian Stevns Hansen fortæller, at især kardiovaskulær autonom neuropati kan være farligt, fordi tilstanden er forbundet med øget risiko for åreforkalkning og nedsat blodforsyning til hjertet.
»Omkring 20 pct. af personer med diabetes har kardiovaskulær autonom neuropati, og problemet med den tilstand er, at den er asymptomatisk i lange perioder. De tidlige stadier mærker man ikke, og først når tilstanden bliver mere alvorlig, og man bliver svimmel, når man rejser sig, begynder folk at lægge mærke til symptomerne. Men der er tilstanden allerede i en alvorlig fase, hvor den ikke kan behandles. Desuden kan vi, som tingene ser ud i dag, ikke gøre noget for patienterne. Der mangler helt og aldeles behandlinger til patienter med diabetisk kardiovaskulær autonom neuropati og øvrige former for neuropati,« forklarer han.
Står på skuldrene af tidligere forskning
Forud for det store danske studie har forskerne lavet både forsøg med kardiovaskulær autonom neuropati og perifer neuropati samt bidraget til større multicenterstudier med finerenone.
Disse studier viser blandt andet, at niveauerne af fibrosemarkører i blodet er forhøjet hos personer med kardiovaskulær autonom neuropati sammenlignet med hos personer uden neuropati.
Studier med finerenone har desuden vist, at dette lægemiddel både kan beskytte hjertet og nyrerne mod de skadelige effekter af at have diabetes, og tanken bag det nye studie er, at det muligvis også kan beskytte nerverne.
Dette studie vil dog ikke være nok til at ændre i behandlingen, men det kan danne baggrund for et endnu større studie til at vise, om finerenone kan være det første lægemiddel, man kan anbefale til behandling af kardiovaskulær autonom neuropati og muligvis andre former for neuropati
Christian Stevns Hansen, forsker og postdoc, Steno Diabetes Center Copenhagen
»Finerenone er i stand til at reducere inflammation og fibrose, og det er to mekanismer, der kan lede til udvikling af kardiovaskulær autonom neuropati og anden neuropati. Derfor tror vi, at finerenone kan have en positiv effekt på nerverne,« siger Christian Stevns Hansen.
Han uddyber, at tidligere studier, der har forsøgt at gøre noget ved neuropati, har fejlet, men at det kan skyldes, at man har forsøgt at behandle tilstanden i for sene stadier med svær neuropati, hvor nerverne allerede er gået til grunde.
»Andre studier kan have været for korte til at se en effekt, formentlig fordi neuropati udvikler sig langsomt. Men i dette studie har vi fået finansiering til at lave et studie, hvor vi følger patienterne i lang tid, så vi kan se, om finerenone kan modvirke udvikling af kardiovaskulær autonom neuropati over en periode på halvandet år,« fortæller Christian Stevns Hansen.
100 danskere skal være med i forsøg
I studiet skal 100 danskere med tidlige stadier af diabetisk kardiovaskulær autonom neuropati deltage.
Forsøgsdeltagerne har forskerne fra to store screeningsundersøgelser, hvor flere end 1.000 personer er blevet undersøgt for neuropati.
De 100 forsøgsdeltagere vil i studiet få målt graden af neuropati ved baseline og flere gange i løbet studiets forløbstid.
Forskerne vil i studiet undersøge forsøgsdeltagerne på en lang række parametre fra ændringer i svedfunktion og kvaliteten af de små nervefibre i huden til fibrosemarkører i blodet og huden og pulsændringer ved bugprestests og vejrtrækningstest.
Forskerne måler sågar på de fine fibre i øjnene som et objektivt mål for nervernes tilstand.
Samlet set kan resultaterne afsløre, om der er ændringer i personens kardiovaskulær autonom neuropati eller perifere neuropati.
Forsøgsdeltagerne vil i studiet blive randomiseret til behandling med finerenone eller placebo i halvandet år.
»Hvad end der kan vise en signifikant effekt vil have et meget stort potentiale, fordi vi i dag slet ikke har nogen behandling til patienter med kardiovaskulær autonom neuropati. Vi kan reducere risikofaktorer for tilstanden, men vi kan ikke behandle den. I studiet håber vi på at se, at finerenone ikke bare bremser udviklingen af kardiovaskulær autonom neuropati, men at lægemidlet også kan behandle selve tilstanden,« siger Christian Stevns Hansen.
De første forsøgsdeltagere vil blive inkluderet i studiet i januar 2025, og Christian Stevns Hansen og Peter Rossing forventer at havde de første resultater klar i 2027.
»Dette studie vil dog ikke være nok til at ændre i behandlingen, men det kan danne baggrund for et endnu større studie til at vise, om finerenone kan være det første lægemiddel, man kan anbefale til behandling af kardiovaskulær autonom neuropati og muligvis andre former for neuropati. Det vil være stort,« siger Christian Stevns Hansen.
