Neurologi

Fysisk træning påvirker ikke attakhyppighed, men viser neuroprotektivt potentiale i tidlige MS-stadier Fysisk træning har god effekt på den fysiske funktion ved multipel sklerose, men tidlig træning i forbindelse med en diagnose med multipel sklerose har ikke entydigt gavnlig effekt på attakhyppighed og global hjerneatrofi. Til gengæld indikerer ny forskning en gavnlig effekt på hjernens mikrostrukturelle integritet.

Ingen sammenhæng mellem hormonbehandling og forværring af MS Kvinder med multipel sklerose har ingen forøget risiko for sygdomsforværring, hvis de modtager hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen.
God effekt af COVID-19-vacciner til personer med multipel sklerose Personer med multipel sklerose bør stadig lade sig vaccinere mod COVID-19. Det er meldingen på ECTRIMS fra flere producenter af lægemidler mod multipel sklerose samt uafhængige forskere.

MR-skanning afslører effekt af behandling for multipel sklerose Med MR-skanning kan læger måle på permeabiliteten af blod-hjernebarrieren og dermed hurtigt afgøre, om behandling for multipel sklerose virker eller ej.

Tidlig behandling for multipel sklerose sænker risikoen for førtidspension Jo hurtigere personer med multipel sklerose kommer i behandlingen for sygdommen, desto lavere bliver deres risiko for tidligt at måtte træde ud af arbejdsmarkedet.

Halvering af risiko for blodpropper i hjernen hos patienter med diabetes Et dansk forskningsresultat viser, at det går den rigtige vej i forhold til risikoen for at udvikle blodprop i hjernen, hvis man har fået en diagnose med type 2-diabetes. Men der er stadig rum til forbedring på især medicinområdet, siger forsker.

Nyt center skal sikre kræftbehandling af højeste kvalitet på hele Sjælland Østdansk Center for Hoved-Halskræft er et nyt center, der skal styrke samarbejde og tværfaglighed på hele Sjælland, så alle patienter får adgang til behandling af samme høje kvalitet – uanset hvor de bor.
Simpel test kan forudsige risiko for Alzheimers Svenske forskere har udviklet en algoritme, som kombinerer blodprøveanalyser med en hurtig hukommelsestest. Algoritmen ser ud til med stor præcision at afgøre, hvem der vil udvikle Alzheimers i fremtiden.
