En lang række lægemidler kan forlænge tiden mellem, at hjertet trækker sig sammen og slapper af igen. Det er de såkaldte QT-forlængende lægemidler, som dækker over en bred vifte af lægemidler, blandt andet nogle former for antipsykotiske og antidepressive lægemidler, kvalmemidler, metadon, visse antibiotika og nogle typer af kemoterapi.
Vores studie giver et indblik i, at selvom rigtig mange mennesker dør med QT-forlængende lægemidler i kroppen, er det kun meget sjældent, at der ikke er en anden dødsårsag
Charlotte Uggerhøj Andersen, afdelingslæge, Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet
På grund af deres effekt på hjertet kan lægemidlerne medføre hjerterytmeforstyrrelse og dermed være årsag til pludselige dødsfald.
Nu viser en undersøgelse fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, at det kun i forbindelse med meget få dødsfald mistænkes, at dødsårsagen primært skyldes QT-forlængende lægemidler.
Forskningsresultatet er offentliggjort i Forensic Science International.
»Der er nogle bekymringer omkring disse lægemidler og især brugen eller overforbruget af dem i psykiatrien. Vores studie giver et indblik i, at selvom rigtig mange mennesker dør med QT-forlængende lægemidler i kroppen, er det kun meget sjældent, at der ikke er en anden dødsårsag,« fortæller en af forskerne bag studiet, afdelingslæge og klinisk lektor Charlotte Uggerhøj Andersen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Har gennemgået 1.028 obduktioner
I forskningen har Charlotte Uggerhøj Andersen med sine kolleger gennemgået obduktionsrapporter fra alle obduktioner ved instituttet i perioden fra 2017 til 2019. Politiet sender afdøde til obduktion, hvis personen er blevet fundet død, eller hvis der er mistanke om eksempelvis et dødsfald i forbindelse med overdosis eller anden ukendt årsag.
I alt drejede det sig i perioden om 1.028 obduktioner. En del blev dog sorteret fra, fordi den obducerede enten var under 15 år gammel, eller fordi den obducerede var kendt misbruger af rusmidler.
Tilbage stod forskerne med 741 obduktionsrapporter. Medianalderen for de obducerede var 55 år.
Charlotte Uggerhøj Andersen fortæller, at obduktionsrapporterne indeholder alle de fund, som retsmedicinerne finder i forbindelse med obduktionen, herunder toksikologiske fund, som eksempelvis tilstedeværelsen af QT-forlængende lægemidler i blodet hos den afdøde.
Fordi der blandt personer, som skal obduceres, er en overrepræsentation af personer med psykiatriske lidelser, finder lægerne også ofte, at de har rester af QT-forlængende lægemidler i blodet. Disse stammer ofte fra antidepressiv eller antipsykotisk medicin.
»Man kan godt få fornemmelsen af, at de QT-forlængende lægemidler er involveret i mange dødsfald, fordi vi så ofte finder dem ved obduktionerne. Derfor syntes vi, at det var nødvendigt at undersøge, om disse lægemidler har noget med dødsårsagen at gøre, eller hvorfor vi så ofte finder dem hos personer, der af politiet bliver sendt til obduktion,« forklarer Charlotte Uggerhøj Andersen.
Syv personer døde uden anden grund
For at finde frem til de obduktioner, hvor QT-forlængende lægemidler muligvis kunne være dødsårsagen, frasorterede forskerne først de personer, som ikke havde mindst to QT-forlængende lægemidler eller høje koncentrationer af QT-forlængende lægemidler i blodet. De afdøde skulle have det, som af forskerne blev betegnet som ‘højrisikable fund’ af QT-forlængende lægemidler i blodet.
Selvom der er megen bekymring omkring brugen af disse lægemidler, så er der oftest en anden dødsårsag
Charlotte Uggerhøj Andersen, afdelingslæge, Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet
Tilbage stod de med 167 obduktionssager, hvor kriterierne var opfyldt.
Derefter sorterede de sager fra, hvor der var tale om selvmord, eller dødsårsagen så ud til at være noget andet. Det kunne eksempelvis være, at personen var død af et traume, en sygdom eller af en forgiftning med et andet lægemiddel.
Til sidst stod forskerne tilbage med syv tilfælde, hvor personerne både havde højrisikable fund af QT-forlængende lægemidler i blodet, og hvor retsmedicinerne ikke kunne finde anden dødsårsag. Forskerne identificerede også 18 personer, der både havde flere QT-forlængende lægemidler i blodet samt væsentlige hjerteforandringer. Her var det imidlertid ikke til at sige, om lægemidlerne, hjerteforandringerne eller en kombination var udslagsgivende for dødsårsagen.
Medianalderen for de 7 personer var 41 år, og tilsvarende var medianalderen for de 18 personer 63 år.
»I omkring 40 pct. af obduktionerne finder vi QT-forlængende lægemidler, så syv tilfælde, hvor vi ikke kan udelukke, at det kan være dødsårsagen, er et forholdsvist lille tal. Vi må erkende, at det er meget sjældent, at vi mistænker, at hjerterytmeforstyrrelse som følge af behandling med disse lægemidler slår ellers fysisk raske personer ihjel,« siger Charlotte Uggerhøj Andersen.
Lægemidler skal ikke omgås med lethed
Charlotte Uggerhøj Andersen fortæller, at der i studieperioden i de politikredse, som Institut for Retsmedicin i Aarhus dækker, var omkring 3.600 dødsfald i aldersgruppen 20 til 55 år, hvilket svarer til den aldersgruppe, hvori de 7 dødsfald forekom. Hvis alle dødsfald, der potentielt kunne skyldes QT-forlængende lægemidler, var repræsenteret blandt de obducerede, ville tilfældene i så fald svare til blot i 0,2 pct. af dødsfaldene.
»Det her studie bidrager til, at vi nu har et tal for, hvor mange ud af det samlede antal obduktioner, hvor dødsårsagen kan mistænkes at skyldes behandling med QT-forlængende lægemidler. Så selvom der er megen bekymring omkring brugen af disse lægemidler, så er der oftest en anden dødsårsag,« siger Charlotte Uggerhøj Andersen.
Hun uddyber, at det ikke betyder, at man skal omgå lægemidlerne med lethed.
»Man skal stadig behandle de her lægemidler med respekt, og bliver en psykiatrisk patient i forvejen behandlet med antipsykotisk eller antidepressiv medicin med QT-forlængende effekt, skal man måske ikke også behandle med et antibiotikum, der kan virke QT-forlængende.«
Charlotte Uggerhøj Andersen mener også, at studiet er et oplæg til, at retsmedicinere har øjnene på, at de QT-forlængende lægemidler i sjældne tilfælde kan forklare dødsårsagen.
»Der er ingen diagnosekode for, at vi mistænker, at et dødsfald har noget med QT-forlængende medicin at gøre. Hvis vi blev bedre til at registrere det, ville vi bedre kunne blive klogere på området. På nuværende tidspunkt ved vi stadig ikke nok om, hvor mange der rent faktisk dør som følge af disse lægemidler. Vores studie giver et lille indblik i et meget komplekst felt,« siger hun.
