Forsker Johan Burisch drømmer om at kunne forebygge inflammatoriske tarmsygdomme. Indtil da vil han optimere behandlingen for de p.t. 58.000 danskere, der lider af sygdommene. 39-årige Johan Burisch kan satse yderligere på at føre dette ud i livet som nyslået professor i gastroenterologi på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet – tilmed som Danmarks yngste på sit felt. Gastroenterologi omfatter sygdomme i f.eks. tarmsystemet. Det er en række uforudsigelige sygdomme, hvor nogle forløb kan være milde, mens andre medfører nedsat livskvalitet...
