Der kan være et rationale i at kigge nærmere på, om vi giver patienter, der får udskiftet en hjerteklap, det rette profylaktiske antibiotikum.
Det indikerer i hvert fald et nyt dansk studie præsenteret i Heart, der viser, at en stor andel af de hjerteklapbetændelser, som patienter oplever efter udskiftning af en hjerteklap, sker med bakterier, der ikke rammes med de nuværende antibiotikaregimer.
Derfor vil forskere nu også undersøge, om man ved at justere lidt i den profylaktiske antibiotikabehandling kan nedbringe risikoen for hjerteklapbetændelse og dermed også risikoen for at dø.
»Det er jo en god situation, at vi i dag er der, hvor vi er blevet så gode til at udskifte hjerteklappen hos vores patienter, at vi kan fokusere på at forbedre andre dele af behandlingen, for eksempel den, der er relateret til risikoen for at udvikle hjerteklapbetændelse,« siger en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Emil Loldrup Fosbøl fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.
»Med dette studie peger vi på, at en del patienter oplever hjerteklapbetændelse med bakterier, som den nuværende profylaktiske behandling ikke virker mod.«
Problembakterie ikke dækket af antibiotika
Hjerteklapbetændelse efter udskiftning af en hjerteklap er en meget alvorlig sygdom, især fordi mange patienter, der får udskiftet en hjerteklap, både er ældre og skrøbelige.
I omegnen af 20 pct. af patienter, der får hjerteklapbetændelse, dør af sygdommen og det er endnu værre for patienter, som får betændelse i en kunstig hjerteklap.
Det er også grunden til, at man giver profylaktisk antibiotika med cefalosporin, især med henblik på at minimere risikoen for infektioner med stafylokokker.
Det er bekymrende. Det ser ud til, at vores patienter ikke bare får en infektion med E. fecalis, men at den også ofte sætter sig på hjerteklapperne. Vi laver over 1.000 udskiftninger af hjerteklapper om året, så disse tal er ikke ligegyldige.
Emil Loldrup Fosbøl, professor og overlæge, Rigshospitalet
Selvom cefalosporin virker særdeles godt mod stafylokokker, er antibiotikummet ikke virksomt mod andre bakterier, der også hyppigt ses ved hjerteklapbetændelse, for eksempel Enterococcus faecalis.
Hvis der skal ændres i behandlingsvejledningen på området og eventuelt benyttes andre eller flere antibiotika, kræver det dog et videnskabeligt fundament at stå på, og det er netop, hvad det nye studie bidrager til.
»Vi har undersøgt, hvad vores patienter, der får udskiftet en hjerteklap, hyppigt bliver inficeret med, og hvor ofte det leder til hjerteklapbetændelse,« forklarer Emil Loldrup Fosbøl.
Næsten 6.000 danskere i studiet
I studiet gennemgik forskerne de danske registre for at identificere alle danske patienter, der fik udskiftet en hjerteklap i perioden fra 2010 til 2021.
Det drejede sig om i alt 5.990 patienter. Gennemsnitsalderen var 80 år, og 57 pct. var mænd.
Forskerne undersøgte i Mikrobiologidatabasen MiBA, om patienterne havde fået påvist infektioner med bakterier inden for det første år af operationen.
I Landspatientregisteret undersøgte forskerne, om infektionen også havde ledt til hjerteklapbetændelse.
»Det handler om at finde ud af, hvad patienterne hyppigt bliver inficeret med umiddelbart i forbindelse med proceduren, og hvad de bliver inficeret med på den lange bane. Det kan være med til at afklare, om vi skal give dem andre former for antibiotika, end vi gør i dag,« siger Emil Loldrup Fosbøl.
E. faecalis er et problem
Resultatet viser for det første, at 4,2 pct. af patienterne udviklede en bakteriæmi inden for det første halve år efter indsættelsen af den kunstige hjerteklap.
En betydelig del af de infektioner var med E. faecalis.
Omkring en tredjedel af bakteriæmierne udviklede sig desuden til hjerteklapbetændelser.
»Det er bekymrende. Det ser ud til, at vores patienter ikke bare får en infektion med E. fecalis, men at den også ofte sætter sig på hjerteklapperne. Vi laver over 1.000 udskiftninger af hjerteklapper om året, så disse tal er ikke ligegyldige. Det er alligevel en del patienter, der bliver inficeret med en bakterie, som vi måske godt kan beskytte dem imod, så de ikke udvikler hjerteklapbetændelse,« siger Emil Loldrup Fosbøl.
Han uddyber, at hvis patienterne udvikler hjerteklapbetændelse, kan det ende med, at lægerne er nødt til at udføre åben hjertekirurgi, og det er alt andet end ufarligt for skrøbelige patienter over 80 år.
»Det er irriterende, fordi det er noget, som vi potentielt kan være med til at pådrage patienterne. Derfor vil vi også gerne kunne forebygge det. Vi giver dem en hjerteklap, og det er godt, men det ville være rart, hvis den ikke bliver inficeret med bakterier, som vi godt kan behandle mod,« siger Emil Loldrup Fosbøl.
Vil lave randomiseret forsøg
Emil Loldrup Fosbøl fortæller, at studiet har givet anledning til, at man på landsbasis har taget initiativ til et nyt studie, der skal undersøge, om det kan forbedre forebyggelsen af hjerteklapbetændelse af patienter med behov for udskiftning af en hjerteklap, at man ændrer i deres profylaktiske antibiotikabehandling.
Det studie, som forskerne ansøger Videnskabsetisk Komite om godkendelse til at lave, vil sammenligne udfaldet for patienter, der enten bliver randomiseret til behandling med cefalosporin eller med cefalosporin plus ampicillin, der virker mod netop E. faecalis.
»Det er et studie, som vi faktisk kan lave uden de store omkostninger, og som kan fortælle os, hvordan vi bedst håndterer vores patienter. Vi håber på, at vi kan gå i gang med studiet allerede her i slutningen af året, og at vi kan få det til at lykkes i hele landet,« siger Emil Loldrup Fosbøl.
