Behandlingen af både kroniske og akutte smerter er ofte kunsten at kunne blande forskellige typer medicin sammen i forsøget på at lindre patientens smerter. For der findes ingen typer medicin, der enkeltvis rammer de mange forskellige tilstande af smerter på en præcis nok måde. Og især i behandlingen af nervesmerter er der stor mangel på præparater, siger Per Rotbøll Nielsen, overlæge på tværfagligt smertecenter på Rigshospitalet.

»Det største problem i smertebehandlingen er nervesmerter. Der er dybest set ikke opfundet et præparat, så vi låner hist og her ved at bruge både antidepressiva og epilepsimedicin, hvor to faktisk har fået indikationen til nervesmerter, men hvor effekten varierer meget fra patient til patient og hos nogen ikke overstiger placebo. Så der mangler vi at se noget i firmaernes pipeline,« siger Per Rotbøll Nielsen, der generelt ikke bliver opmuntret af det generelle billede af pipelinen inden for smertebehandling.

»Vi mangler meget. Til både kroniske og akutte smerter bruger vi af samme grund flere forskellige præparater i forskellige kategorier og blander sammen for at smertedække patienten og ofte med en del bivirkninger til følge, for der findes ikke enkelte præparater, der dækker. Og det skyldes formentlig, at smerter er så forskelligartede og så svære at indkapsle, samt præparaterne dyre at udvikle, at medicinalfirmaerne ikke finder området interessant,« siger Per Rotbøll Nielsen.

Tidligere har cannabis været nævnt som en mulighed i smertebehandlingen, men ifølge Per Rotbøll Nielsen har American Pain Society netop meddelt, at f.eks. marihuana ikke virker på gigt, og man derfor ikke vil anbefale det.

»Sklerosepatienter beskriver en effekt af cannabis, og det anvendes også til maligne smerter, men jeg finder ikke på nuværende tidspunkt, at cannabis skal indføres i behandlingen af non-maligne smerter, før der foreligger adskillige gode randomiserede undersøgelser,« siger overlægen, der til gengæld beder medicinalindustrien rette blikket mod nervesmerter.

»Sårsmerter og almindelige rygsmerter kan vi ofte smertedække med morfin, men morfin anvendes sjældent alene, for så vil patienterne få for mange bivirkninger, og derfor bruges det i kombination med anden medicin, men vi kan ikke gøre ret meget ved nervesmerter. Ingen af de præparater, vi har i skabet, virker hver gang. Patienter med diskusprolaps, diabetespatienter eller patienter, der har fået amputationer, får ofte nervesmerter, men det er næsten umuligt at behandle. Nogle overfladesmerter kan behandles med et chiliplaster, som kan gøre patienten smertefri i op til tre måneder, men ved smerter, der ligger dybere, findes intet præparat, der virker hver gang,« siger Per Rotbøll Nielsen.

I mangel på bedre inden for smertebehandlingen er gamle præparater blevet moderne igen.

»Eksempelvis er vi begyndt at bruge ketamin igen i forbindelse med større operationer. Det er egentlig udviklet og i begyndelsen anvendt til krigskirurgi, men det har en god smertestillende effekt i kombination med andre præparater, og den eneste ulempe var, at stoffet i større doser også kan virke som lsd. Men den egenskab er mindsket i den udgave, vi anvender i dag,« siger Per Rotbøll Nielsen.

Interessekonflikter:
Per Rotbøll Nielsen sidder i advisory board for medicinalfirmaet Grünenthal.