Landets læger er ikke enige i hvor høj grad, der skal være åbenhed om størrelsen af de honorarer, læger modtager af industrien. Det fremgik af Lægemødet, som fandt sted i weekenden. På grund af splittelsen lægerne imellem er udmeldingen fra Lægeforeningen, at de beløb, som læger tjener via samarbejde med lægemiddelindustrien, ikke skal være offentligt tilgængelige. »Vi anbefaler ikke, at lægers private økonomi skal være offentlig. Der skal være uvildig rådgivning og mulighed for samarbejde, og det er der, uanset...