Den gængse metode til at afsløre medicinallergi, hvor man først via en blodprøve tjekker om patienten har antistoffer imod lægemidlet og derefter giver patienten en enkelt pille af det mistænkte stof under observation hvis blodprøven er negativ, afslører kun en femtedel af alle dem, der er allergiske. Det viser et nyt dansk studie, hvis resultater blev præsenteret under en indledende postersession på EACCI-kongressen i aftes. »Vores resultater viser, at man bliver nødt til at fortsætte behandlingen med medicin gennem flere...
