Med trænet hånd og mange års erfaring bag sig oplærer han nordjyderne i at rekonstruere forsnævrede urinrør ved brug af mundslimhindetransplantat. Klokken er 7.15. Den kølige, grå nattehimmel ligger stadig over Aalborg bymidte som en tung dyne. Her og dér bryder gadelamperne mørket og kaster et sporadisk lys ud over fortovene. Der er stille. Men indenfor på urologisk afdeling på Aalborg Sygehus Nord i Reberbansgade summer de lange hospitalsgange derimod allerede af liv. Hospitalspersonalet sludrer over plastikkopperne og franskbrødet i...
