1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres sygehus? Regionshospital Nordjylland består af fire matrikler fordelt ud over den nordlige del af Region Nordjylland. Hovedmatriklen befinder sig i Hjørring. I Hjørring er der klassificerede uddannelsesstillinger til klinisk basisuddannelse placeret ved Akutafdelingen (en del af Klinik Medicin), Kirurgisk Afdeling (en del af Klinik Kirurgi/Kvinde-barn) og Ortopædkirurgisk Afdeling (organisatorisk en del af Aalborg Universitetshospital). Anden del af ansættelsen (de sidste seks måneder) af KBU-forløbene i Regionshospital Nordjylland er for størstedelens vedkommende placeret i almen praksis...
