Vil du bruge dit arbejdsliv på at gøre en forskel?

Dette job er udløbet

På Hejmdal Privathospital brænder vi for at hjælpe mennesker med psykiatriske udfordringer. Vi får flere og flere opgaver i hele landet, så der er også brug for dig.
Lige nu er vi på udkig efter en speciallæge i voksenpsykiatri til Frederiksberg, og en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge til Aalborg.

Du er:

  • Speciallæge i psykiatri.
  • Fagligt dygtig og god til at skabe relationer til både patienter og kollegaer.
  • Interesseret i et arbejdsliv med mere patientkontakt og mindre administration.

Vi er:

  • Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger i Aalborg, Århus, Odense og på Frederiksberg.
  • Et team af engagerede psykologer, psykiatere, sygeplejersker og øvrige medarbejdere, med en stærk faglighed og et godt tværfagligt samarbejde.

På Hejmdal:

  • Har vi travlt – men tid til at grine sammen.
  • Er der plads til gode ideer og mulighed for at få medindflydelse.
  • Udvikler vi vores faglighed og hjælper hinanden.
  • Tager vi vores patienter og vores fag alvorligt – uden at være selvhøjtidelige.

Hos Hejmdal Privathospital handler det om mennesker. Vi sætter høje faglige standarder og lader dig arbejde med de opgaver, du er bedst til. Du bliver en del af et velfungerende tværfagligt miljø. Du får fleksible rammer, og vi har kort fra idé til handling – så du kan få stor indflydelse på dit eget arbejde og den videre udvikling af Hejmdal Privathospital.

Vi behandler psykiatriske patienter i aldersgruppen 3-99 år, inden for de fleste diagnoseområder med fokus på at møde den enkelte med både faglighed og menneskelighed. Vi modtager patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner, og har desuden privatbetalende patienter.

Send en motiveret ansøgning med CV til vores lægefaglige direktør Jeppe Plesner på: jep@hejmdal.dk. Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jeppe Plesner på mobil: 2291 6667.