Uklassificeret reservelæge til neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital En stilling som uklassificeret reservelæge til neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse fra d. 01.04.2021 eller snarest derefter og frem til d. 31.03.2022.

Dette job er udløbet

Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og har igennem de seneste år opbygget teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, funktionel neurokirurgi, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.

Hjerne- og Rygkirurgi har landsdelsfunktion med ansvar for neurokirurgisk hospitalsbehandling i Region Midtjylland. Desuden har afdelingen vestdansk landsdelsfunktion for modtagelse og behandling af patienter med traumatisk rygmarvsskade.

Hjerne- og Rygkirurgi fungerer i formaliseret samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital i Center for Neurokirurgi i Jylland.

Du kan læse mere om Hjerne- og Rygkirurgi på vores hjemmeside.

Vagtforhold
12-skiftet, tilstedeværelsesvagt. Vagten er delt, også i weekenden. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger.

Kvalifikationer
Afsluttet KBU forløb

Formalia
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 12.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.