Start din egen praksis på Bornholm Drømmer du om din egen praksis som ø-læge på Bornholm? Region Hovedstaden tilbyder netop nu én lægekapacitet uden patienter på Solskinsøen.

Dette job er udløbet

Spændende faglige udfordringer
Som praktiserende læge på Bornholm kan du få faglige udfordringer og samtidig gøre en forskel for en aldrende befolkning og et stigende antal patienter med multisygdom. Du bliver en del af et godt fagligt fællesskab med øens øvrige praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og
kommune.

Med projekt Digital Ø vil flere bornholmere få digitale forebyggelses- og behandlingstilbud. Der er derfor potentialer for dig med interesse for det digitale sundhedsvæsen.

Som læge på Bornholm får du særlige fordele, da Bornholm er et lægedækningstruet område.

ANSØGNINGSFRIST d. 1. februar 2022
Vi lægger vægt på, at du vil etablere praksis hurtigt. Din lægepraksis skal etableres i Rønne – evt. som licens- eller satellitpraksis med åbent i alle hverdage.

Læs mere om nedsættelsesmuligheder og -krav, tilflytterkonsulent mv. på www.regionh.dk/PraksisBornholm, hvor du også finder ansøgningsskema

For spørgsmål kontakt
rekrutteringskonsulent
Camilla Skanderup Brandt
21 60 66 53
rap.center-for-sundhed@regionh.dk

Livet på Bornholm
At komme til øen som børnefamilie er noget helt særligt. Her er en nærhed, tryghed og livskvalitet. Bornholms tilflytterkonsulent hjælper dig og din familie med at falde godt til på øen med tilbud på børne-og ungeområdet, støtte til job til ægtefælle mv.

Nu kan du gøre ligesom Maja og blive Ø-læge på Bornholm. Maja og familien er flyttet fra storbyen til Bornholm, hvor Maja arbejder som praktiserende læge. Et virkelig godt samarbejde på tværs af sektorerne, faglige udfordringer og et familieliv med mere tid til oplevelser og nærhed gør, får Maja til at anbefale lægelivet som ø-læge på Bornholm. (Varighed 4:23).