Specialpsykolog til klinik for affektive eller psykose lidelser – Regionspsykiatrien Vest Er du kompetent og velfunderet inden for klinisk psykologi og psykiatri og kan du indgå i et stærkt tværfagligt team og arbejde med komplekse psykolog- og psykiatrifaglige opgaver? Så er det måske DIG, vi søger.

Dette job er udløbet

Vi søger en dygtig specialpsykolog med tiltrædelse den 1. januar 2022 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og med udgangspunkt på 37 timer med arbejdssted i Herning og på sigt Gødstrup.

Regionspsykiatrien Vest varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, og at vi arbejder på patientens præmisser, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores arbejde.

Ambulatoriet består af 8 specialiserede klinikker, der med hver deres faglige fokus udreder og behandler patienter i Regionspsykiatrien Vest. Klinikkerne arbejder ud fra forskellige behandlingsmetoder, som blandt andet kan bestå af undervisning, individuelt/gruppeterapi, medicinsk behandling, samarbejde med kommuner og ikke mindst samarbejde med pårørende.

Som specialpsykolog i Ambulatoriet kommer du til at planlægge og afholde undervisning for kollegaer og være konferenceleder med fokus på differentialdiagnostik og psykopatologi. Du vil ligeledes skulle udarbejde og rådgive i forhold til behandlingsplaner, arbejde ud fra pakkeforløb og medvirke til at overholde udrednings- og behandlingsretten.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling. Vi vægter det gode og tværfaglige samarbejde

Vi tilbyder:
– Spændende udfordringer på en arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
– Supervision
– Ugentlig undervisning
– Kompetente kollegaer med lyst til samarbejde og udvikling
– Gensidig faglig sparring
– Introduktion til arbejdet, teamet og Regionpsykiatrien Vest

Din profil:
– Er specialpsykolog i psykiatri
– Gerne erfaring med neuropsykiatrisk udredning
– Bidrager til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
– Har lyst og evne til at arbejde med forskellige patientgrupper
– Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
– Er udviklings- og implementeringsparat
– Er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejersker Heidi Schmidt på tlf. 2463 3701 eller Helle Lange på tlf. 2115 4288.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 2. november 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet uge 45.

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a. Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Du kan læse mere om os på www.psykiatrien.rm.dk

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.