Specialpsykolog – Retspsykiatrien Specialpsykolog til arbejdet med de retspsykiatriske ambulante patienter – tidsbegrænset stilling

Dette job er udløbet

Vi tilbyder en stilling som specialpsykolog 37 timer ugentlig i Retspsykiatrisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i 1 år med start pr. 1.6.2020.

Om Retspsykiatrisk Klinik
Retspsykiatrisk Klinik modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på regionsfunktionsniveau for den østlige del af Region Midt.  På klinikken varetager vi blandt andet behandlingen af de mest komplicerede retspsykiatriske patienter med dom til behandling, og det er denne målgruppe psykologen skal beskæftige sig med. Du vil indgå i et større team bestående af læger, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer, der sammen varetager behandlingsopgaven for de retspsykiatriske patienter.

Vi søger en specialpsykolog i psykiatri, med:  

  • indgående ambulant erfaring med psykiatriske patienter
  • kendskab til differentialdiagnostik, rusmidler og comorbiditet
  • udredningserfaring, herunder kompetencer indenfor psykologiske undersøgelser med fokus på begavelse, personlighed og psykopatologi
  • en positiv tilgang, der gerne indgår i et tværfagligt samarbejde omkring og med den enkelte patient
  • klare formidlingsevner, mundtligt og skriftligt
  • sans for selvstændigt at strukturere både ambulante og administrative opgaver i samråd med ledelse og kolleger

Og ikke mindst en psykolog, som har lyst til at bidrage til et fagligt og godt klima for patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet. Vi tilbyder et spændende job med alsidige opgaver ind i såvel det psykologfaglige samt tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:   

  • at varetage koordinering af behandlingsforløb med retspsykiatriske patienter
  • psykoterapeutiske forløb med retspsykiatriske patienter
  • supervision af tværfagligt personale
  • risikovurderinger
  • psykologisk undersøgelse
  • formidlingsopgaver
  • nært samarbejde med Kriminalforsorgen, regionspsykiatrien, den øvrige retspsykiatri, og de kommunale samarbejdspartnere

Hos os bliver du udfordret og får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil indgå i en travl og fagligt engageret personalegruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er centralt, men hvor der også er fokus på de monofaglige opgaver.  Vi er en afdeling med fokus på både faglig og organisatorisk udvikling, et godt arbejdsklima og med gode muligheder for supervision og kollegial sparring.

Ansøgningsfrist 16.4.2020.
Ansættelsessamtaler afholdes 23.4.2020.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.