Specialpsykolog/psykolog søges til Psykiatrisk Klinik 2, Randers Til en fast fuldtidsstilling i vores Team for Personlighedsforstyrrelser søger vi en specialpsykolog/psykolog med erfaring for udredning og interesse i psykoterapi. Teamet hører under Psykiatrisk Klinik 2 i Randers og er ledig til besættelse pr. 1. juli 2022 eller snarest herefter.

Dette job er udløbet

Kerneopgaver indeholdt i stillingen:

  • Psykopatologisk diagnostisk udredning
  • Terapeutisk behandling, gruppe og individuelt
  • Medansvarlig for behandlingskonferencer i samarbejde med overlæge
  • Medansvarlig for visitering af patienter
  • Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Kvalitetsudvikling og undervisning

Lidt om os:
Psykiatrisk klinik 2 er en klinik med flere specialer. Team for personlighedsforstyrrelse varetager behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse, hvor vi tilbyder psykoterapeutisk behandling til dem, der kan profitere af dette. Behandlingen foregår primært som gruppeterapi, men der er også individuelle forløb. Endvidere er der tilknyttet en akut funktion.

Klinikken er delt ind i 4 teams efter specialer, med tæt samarbejde på tværs. Ud over ovennævnte team, udgøres vi af et psykoseteam, retspsykiatrisk team samt ADHD-team. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, hvoraf mange har flere års erfaring med psykiatrisk behandling og med særlig uddannelse indenfor aktuelle arbejdsområde.

Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der er rig mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling, både i forhold til undervisning, temadage og kurser, som er relevante i forhold til specialerne.

Klinik 2 er en arbejdsplads, hvor gode idéer er meget velkomne, vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og forventer, at alle bidrager til dette. Vi kendetegnes ved at have en lethed i det daglige, hvor vi både støtter og udfordrer hinanden i den fælles opgaveløsning, vi har højt til loftet samt nærværende og tydelig ledelse.

Da vi er en del af Regionspsykiatrien Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers/Rønde.

Vi er aktuelt i alt ca. 30 engagerede og fagligt kompetente kollegaer, herunder læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og sidst men ikke mindst vores øvrige psykologer.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau
  • Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
  • Faglige udviklingsmuligheder
  • Psykologfaglig supervision
  • Gratis parkering
  • Mentorordning og hjælpsomme kollegaer i dagligdagen
  • Billigt medlemsskab af sportsforening

Primære arbejdsopgaver:

  • Visitation og vurdering af patienter med personlighedsforstyrrelse
  • Udredning og diagnostik, hvor der skønnes yderligere afklaring
  • Psykoterapi, individuelt og gruppe
  • Psykoedukation
  • Supervision af personale
  • Deltage i fælles klinikundervisning, som er fælles i RP-Randers

Dine kvalifikationer:

  • Autoriseret psykolog / Specialpsykologuddannelse / specialist i psykoterapi
  • Erfaring med behandling og udredning af personlighedsforstyrrelser
  • Særligt kendskab til differentialdiagnostik, komorbiditet samt behandling indenfor personlighedsforstyrrelser
  • Gerne erfaring med MBT, hvis ikke kan vi tilbyde uddannelsen hos Institut for Mentalisering
  • Bredt kendskab til biopsykosociale behandlingsmetoder
  • Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde og fortsat udvikling af team
  • Nysgerrig, kreativ og løsningsorienteret
  • Lyst og evne til at udarbejde relevant behandling til diagnoseområdet
  • Og bare at du elsker vores patienter!

Du, kære kollega, refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i Klinik 2, hos hvem der også kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen ved kontakt til: oversygeplejerske Annemette Schelle tlf. 21 14 47 30 eller ledende overlæge Vecheslav Bedulin tlf. 78 47 54 62.

Ansættelsessamtaler kan foregå løbende, og vi er fleksible mht. tidspunkt.

 

Søg job via “Søg job” – knappen

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.