Sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin i den midterste del af Region Midtjylland

Dette job er udløbet

Du har nu muligheden for at sikre dig en sammenhængende KBU, Intro- og hoveduddannelsesstilling i almen medicin i den midterste del af Region Midtjylland med hospitalsansættelse ved Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt og praksis ansættelse i Skive kommune. På den måde kender du din lægekarriere 6 år frem i tiden og får et overblik over både, hvilke afdelinger og byer du kommer til at arbejde i. Samtidig får du et godt kendskab til et område af landet, hvor der er højt til loftet og du er tæt på natur og kultur.

Region Midtjylland har fået muligheden for at opslå ét sammenhængende forløb til besættelse 1. februar 2023. Det betyder, at du nu kan få din KBU, Intro og hoveduddannelse i almen medicin i samme geografiske område.

Hvordan er det sammenhængende uddannelsesforløb sammensat?
Uddannelsen består af en et-årig KBU, hvor du først er 6 måneder på Regionshospitalet Viborg og derefter 6 måneder i almen praksis i Skive kommune. I løbet af introduktionsuddannelsen er du herefter 6 måneder i almen praksis (Skive kommune) og på hoveduddannelsen i almen medicin er du:

  • 6 måneder i en almen praksis (fase 1),
  • 30 måneder på et hospital (Regionshospitalet Viborg)
  • 6 måneder i en almen praksis (fase 2), samme praksis som i fase 1
  • 12 måneder i almen praksis (fase 3)

For at være kvalificeret til at søge et sammenhængende uddannelsesforløb skal du være tilmeldt KBU runden 1. halvår 2023 ved Sundhedsstyrelsen senest den 28-08-2022. Videreuddannelsessekretariatet vil kontrollere ved Sundhedsstyrelsen, at ansøgerne er tilmeldt KBU runden. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb, udgår du af KBU ordningen, og vil dermed ikke modtage et lodtrækningsnummer.

For at søge et sammenhængende uddannelsesforløb skal du udfylde prioriteringsdokumentet og vedhæfte det i din ansøgning.

Læs vejledning til ansøgning her: Vejledning

Ansøgningsfrist: 8. august 2022

Samtaler: 2. september 2022

Ansættelsesstart: 1. februar 2023

Et sammenhængende uddannelsesforløb kan eksempelvis se således ud:

KBU
01-08-2022 – 31-01-2023 Akutafdelingen, Hospitalsenheden Midt
01-02-2023 – 31-07-2023 Almen praksis, Skive kommune

Introduktionsstilling
01-08-2023 – 31-01-2024 Almen praksis, Skive kommune

Hoveduddannelsesstilling
01-02-2024 – 31-07-2024 Almen praksis, Skive kommune
01-08-2024 – 31-03-2025 Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Midt
01-04-2025 – 30-09-2025 Børn og Unge, Hospitalsenheden Midt
01-10-2025 – 31-01-2026 Kvindesygdomme og Fødsler, Hospitalsenheden Midt
01-02-2026 – 30-06-2026 Regionspsykiatrien Midt
01-07-2026 – 31-01-2027 Akutafdelingen, Hospitalsenheden Midt
01-02-2027 – 31-07-2027 Almen praksis, Skive Kommune
01-08-2027 – 31-07-2028 Almen praksis, Skive Kommune