Reservelæge i introduktionsstilling søges til Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital En introduktionsstilling (6620-19-46-i–05) i oto-rhino-laryngologi er ledig til besættelse pr. 1. januar 2020 ved Øre-, Næse- Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital.

Ansøgningsfrist: 17/11/2019 Aarhus Universitetshospital

Stillingen, der er et-årig, ønskes besat med ansøger, som stiler mod en uddannelse til speciallæge i oto-rhino-laryngologi. Introduktions-reservelægerne indgår i afdelingens forvagtslag sammen med reservelægerne i hoveduddannelse, sædvanligvis otte-skiftet rådighedsvagt fra bolig.

Introduktionslægerne vil i perioder have funktion på Øreklinikken, Regionshospitalet i Randers samt på Søvnklinikken i Silkeborg, der lægeligt set er en del af afdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karin Lambertsen på 7845 4080.

Ansøgning skal sendes via nedenstående link og stiles til ledende overlæge Karin Lambertsen. Ansøgningsfrist er den 17. november 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.