Overlæge til Team A, Kræftafdelingen, AUH Ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital (AUH) er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder et spændende og varieret job, hvor du som en af afdelingens overlæger skal bidrage til udviklingen inden for alle aspekter af klinisk onkologi, men med særligt fokus på  behandling af urologiske cancersygdomme.

Overlægen forventes at indgå som konstruktiv medspiller i et fagligt stærkt miljø. Ansøgeren skal have ansvaret for behandling af testikelkræft og peniskræft og i samarbejde med teamets øvrige speciallæger varetage og udvikle den onkologiske behandling af teamets patienter.

Der er til stillingen knyttet forventninger om deltagelse i daglig klinisk arbejde på områderne såvel som udvikling og forskning inden for hovedfokusområderne. Der er samtidig forventning om, at man på lige fod med de andre speciallæger i teamet varetager behandlingen af patienter med teamets øvrige diagnoser, men forventes i øvrigt at kunne varetage undersøgelse og behandling af alle patienter, som henvises til afdelingen.

I Kræftafdelingen skaber vi resultater gennem samarbejde, hvorfor overlægen forventes at deltage aktivt i løsningen af tværgående opgaver i afdelingen og i arbejdet omkring patientforløb og rehabilitering. Overlægen skal desuden være proaktiv såvel fagligt som organisatorisk i det løbende samarbejde med samarbejdende afdelinger på AUH og eksternt.

Ved bedømmelsen af ansøgeren vil der – ud over en bred klinisk erfaring – blive lagt særligt vægt på erfaring med samarbejde, forskning, administration, undervisning og vejledning af uddannelsessøgende.

Overlægen skal være kvalificeret til ansættelse i en klinisk overlægestilling i afdelingen.

Der er aktuelt ingen vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, men ansøgeren skal deltage i varetagelsen af strålebehandlingen i afdelingens strålebehandlingssatellit i Gødstrup. Derudover kan der i særlige situationer forekomme aften- og weekendarbejde.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftaler for overlæger på AUH.

 

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos cheflæge Anni Ravnsbæk Jensen på tlf.7845 5419 eller ledende overlæge Mads Agerbæk på tlf. 4046 5264.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

 

Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes på: www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/sundhedsplanlægning/lægelig+uddannelse/ansættelse+af+speciallæger

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge i Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

 

  1. Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital varetager en lang række højtspecialiserede funktioner, regionsfunktioner for Region Midtjylland samt hovedfunktioner for sygehusets lokalområde.

 

  1. Kræftafdelingen

Kræftafdelingen varetager den ikke-kirurgiske behandling og opfølgning af patienter med kræftsygdomme.

 

Afdelingen er en af landets største onkologiske afdelinger med ca. 8.000 nyhenviste patienter hvert år. Det resulterer årligt i ca. 2.400 indlæggelser og 120.000 ambulante besøg. Afdelingen giver i alt ca. 40.000 medicinske behandlinger og ca. 55.000 strålebehandlinger på årsbasis. Afdelingen behandler patienter fra Region Midtjylland i samarbejde med den onkologiske afdeling i Herning. Herudover har afdelingen en række lands- og landsdelsfunktioner.

 

Afdelingen består af 4 klinikker med ambulatorie og medicinsk dagafsnit, 2 sengeafsnit og 2 strålebehandlingsafsnit med i alt 11 acceleratorer, (heraf 2 beliggende i strålehandlingssatellitten i Gødstrup). Herudover omfatter afdelingen Forløbsenheden, Enhed for Lindrende behandling, 2 sekretærgrupper, afsnit for Medicinsk fysik, Radiologisk forberedelsesafsnit, samt et omfattende forskningsmiljø.

 

På lægesiden har afdelingen ansat 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 5 ledende overlæger, 5 kliniske professorer, 45 speciallæger

samt ca. 35 reservelæger i uddannelsesstilling. Samlet består afdelingen af ca. 460 fuldtidsstillinger, samt ca. 60 forskningsmedarbejdere.

 

  1. Ledelse og organisation

Afdelingsledelsen, som består af cheflægen, chefsygeplejersken og lærestolsprofessoren, forestår ledelsen af afdelingen. Den ledende overlæge i teamet vil være ansøgers nærmeste ledelsesreference.

 

  1. Den lægelige struktur i afdelingen

Strukturelt er afdelingen delt i 4 diagnoserelaterede teams, hvor speciallægerne varetager de primære funktioner i teamene, mens reservelægerne kan have funktio­ner på tværs af de 4 teams. I hvert team er der en ledende overlæge. Diagnosefordelingen ml. teamene kan ændres over tid.

 

Team A: Urologisk cancer, Gynækologisk cancer, CNS-tumorer,

 

Team B: Gastrointestinal cancer, sarkomer, neuroendokrine tumorer.

samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme og visse børnetumorer.

 

Team C: Lungecancer, mesotheliomer, maligne melanomer samt ukendt primærtumor

 

  1. Team D: Mammacancer, Hoved-halscancer samt non-malign melanom hudcancer.

 

Kliniske funktioner

Overlægen skal være speciallæge i klinisk onkologi og være overlægekvalificeret i det onkologiske speciale. Overlægen vil indgå i Overlægen skal i samarbejde med teamets øvrige speciallæger varetage den onkologiske behandling af teamets patienter.

 

Forskning

Alle på afdelingen forventes at deltage konstruktivt i det aktive forskningsmiljø.

 

  1. Uddannelse

Kræftafdelingen har en stor uddannelsesforpligtelse. På lægesiden såvel præ som postgraduat uddannelse ligesom der er en uddannelsesforpligtigelse i forhold til andre sundhedsfaglige uddannelser. Overlægen forventes at bidrage konstruktivt ind i uddannelsesmiljøet.

 

Lønforhold

I henhold til gældende overenskomst for overlæger og forhåndsaftaler for overlæger på Aarhus Universitetshospital.

 

  1. Stillingens forudsætninger

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, hvor der især lægges vægt på nedenstående:

 

Den medicinske ekspert. Overlægen skal være speciallæge i klinisk onkologi og være overlægekvalificeret i det onkologiske speciale. Overlægen skal have bred uddannelse og erfaring indenfor specialet.

 

Samarbejder. Der lægges vægt på åbenhed, og gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor overlægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø. Afdelingen har som klinisk afdeling et udbredt og tæt samarbejde med en lang række andre afdelinger, bl.a. om patientforløb, fælleskonferencer, forskning og udvikling.

 

Akademiker. Overlægen skal kunne dokumentere forskningsmæssige kvalifikationer indenfor det onkologiske speciale. Der lægges vægt på, at overlægen har erfaring med udvikling og kvalitetssikring, og har interesse for – og vilje til – at deltage aktivt i videnskabeligt arbejde, udvikling og kvalitetssikring.

 

Kommunikator. Overlægen skal kunne dokumentere uddannelsesmæssige kvalifikationer indenfor det onkologiske speciale. Der lægges vægt på erfaring som formidler og underviser for medicinstuderende, yngre læger og andre personalegrupper.

 

Leder/administrator. Det forventes at overlægen har interesse for ledelse og administration. Det er endvidere ønskeligt, at overlægen har bred erfaring og evne til at træffe beslutninger. Overlægen skal have gode evner for planlægning og kunne arbejde projektorienteret med gennemslagskraft.

 

Ovenstående stillings/funktionsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Ændringer kan blive foretaget.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.