Overlæge til Akutafdelingen, AUH. Ved Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som overlæge ledig til besættelse fra 1. januar 2022 eller efter nærmere afftale. Stillingen er knyttet til den samtidigt opslåede stilling som ledende professor i Akutmedicin.

Ansøgningsfrist: 22/08/2021 Aarhus Universitetshospital

Akutafdelingen er en afdeling i hjertet af Aarhus Universitetshospital; den er indgangsdøren for langt største delen af de akutte patienter. Her tager vi os af visitation, modtagelse og behandling. Der er 14 akutlæger ansat i afdelingen og sammen arbejder vi i et dynamisk miljø med patienten og fagligheden i fokus. Vi har et godt og tæt samarbejde med alle husets specialer.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i akutmedicin, kvalificerede ansøgere med andet akutrelevant speciale vil kunne komme i betragtning, forudsat de vil indgå i et uddannelses program til opnåelse af speciale i akutmedicin. Overlægen skal i sit kliniske virke kunne deltage i afdelingens samlede aktiviteter, herunder modtagelse, udredning og behandling af et bredt udsnit af akutte patienter. En nærmere beskrivelse af stillingens indhold vil fremgå af vedhæftede funktionsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for overlæger, der beklæder et ledende professorat. Der forudsættes ligelig vægt mellem den universitære og den kliniske ansættelse. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger han fås ved henvendelse til ledende overlæge Ole Mølgaard, tlf 2149 5518 eller pr mail olemoe@rm.dk

Ansættelse i overlægestillingen forudsætter, at ansøgeren af Faculty of Health, Aarhus Universitet, indstilles til ansættelse i det til overlægestillingen knyttede professorat.

Sammen med ansøgningen, skal der fremsendes et CV. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller som udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Ansøgningsfrist: søndag den 22. august 2021

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.