Overlæge i psykiatri til nyt psykiatriteam i Kriminalforsorgen Sjælland med ledelsesmæssig forankring i Institution Herstedvester, Herstedvester Fængsel

Dette job er udløbet

Er du speciallæge i psykiatri og har du lyst til at arbejde med retspsykiatri i en unik ramme, så er det dig vi søger.

Vi søger en psykiater med bred psykiatrisk erfaring til at indgå i vores nye psykiatriteam, der kommer til at varetage den psykiatriske sundhedsbetjening af indsatte i institutionerne i Kriminalforsorgen Sjælland.

Opgaverne skal varetages dér, hvor de indsatte befinder sig, dvs. i kvindefængslet i Jyderup, Nykøbing Fængsel, Storstrøm Fængsel og i arresterne i Kriminalforsorgen Sjælland.

Om jobbet

Du skal arbejde selvstændigt, men vi lægger stor vægt på, at du har lyst og evne til et tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at varetage psykiaterfaglige opgaver. Dine nærmeste sparringspartnere vil være psykiatere i Herstedvester Fængsel, psykologer og både somatiske og psykiatriske sygeplejersker i de nævnte fængsler og arrester.

Jobbet indebærer dels fysisk fremmøde på de forskellige institutioner, dels mulighed for videokonsultationer. Du får en unik mulighed for at bevæge dig rundt i psykiatriens og retspsykiatriens afkroge og beskæftige dig med både hyppigt forekommende psykiatriske lidelser men også de mere komplekse og unikke psykiatriske problemstillinger bl.a. i tæt samarbejde med fængselspersonale og jurister.

Du vil være ledelsesmæssigt forankret i Institution Herstedvester, Herstedvester Fængsel, hvorfor du vil møde et antal dage om måneden på fængslet.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er fagligt velfunderet
  • har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel
  • er indstillet på tværfagligt samarbejde
  • har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
  • er psykisk robust og udviser stabilt fremmøde
  • er kreativ og kan arbejde med det muliges kunst

Ansøgere med retspsykiatrisk erfaring foretrækkes. Ansøgere uden retspsykiatrisk erfaring vil få mulighed for at gennemgå den retspsykiatriske ekspertuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og besættes på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er lønmæssigt indplaceret svarende til til løngruppe 1 i rammeaftalen. Der vil herudover blive optaget forhandling om et personligt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 22 timer om ugen, og stillingen er vagtfri.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Dit tjenestested er Institution Herstedvester, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, men du vil som nævnt langt de fleste dage arbejde i fængsler og arrester i Kriminalforsorgen Sjælland.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagledende overlæge ved Institution Herstedvester Ulla Almegaard på 72556515 eller institutionschef ved Institution Herstedvester Hanne Høegh Rasmussen på 72556504. Efter forudgående aftale vil det også være muligt at aflægge os et besøg.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket “Søg job”.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest mandag den 3. januar 2022.

Der afholdes løbende samtaler.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Kriminalforsorgen begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt over halvdelen er fængselsbetjente.