Neuropsykolog med mod på faglige udfordringer søges til Regionspsykiatrien Midt I Psykiatriens Hus, Silkeborg, søger vi pr.1. august 2021, eller snarest derefter, en erfaren neuropsykolog til en fast stilling med base i vores psykoseteam.

Dette job er udløbet

Arbejdet består i varetagelse af neuropsykologiske undersøgelser for hele Regionspsykiatrien Midt, i samarbejde med neuropsykolog i Viborg.

Om psykoseteamet:
I psykoseteamet varetages differentialdiagnostiske udredninger, mono og tværfaglige supervisionsopgaver, tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt terapeutiske behandlingsopgaver i mindre omfang.

Du vil blive en del af et velfungerende tværfagligt team bestående af læger, en psykolog, sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent, en socialpædagog og en sekretær. Vi vægter et højt fagligt niveau i kombination med de rette personlige kvalifikationer til at bestride opgaven. Vi arbejder selvstændigt, sammen og løfter i flok.

Krav til faglige og personlige kvalifikationer:

  • Cand. psych., autoriseret psykolog
  • Specialist i klinisk neuropsykologi
  • Gerne specialpsykolog i psykiatri
  • Erfaring inden for neurologi og/eller hjerneskadeområdet
  • Viden om psykopatologi og differentialdiagnostik
  • Rutineret erfaring med neuropsykologiske undersøgelser i forbindelse med udredning og diagnosticering
  • Interesse for udredning og behandling af patienter med psykoselidelser
  • Interesse for psykoterapi
  • Lyst til at bidrage til det gode tværfaglige samarbejde
  • Gode kommunikationsevner, engagement og fleksibilitet

Vi kan tilbyde:

  • Varierede arbejdsopgaver med mulighed for at sætte sig eget præg på stillingen
  • Kompetente og engagerede kollegaer med plads til faglig støtte, sparring, udvikling og diskussion
  • Samarbejde og sparring med vores neuropsykolog i Viborg
  • Et trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Muligheder for relevant faglig udvikling
  • Relevant efteruddannelse
  • Samarbejde og sparring samt faste møder med 35 psykologkollegaer i Skive-Silkeborg-Viborg

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge Preben Friis, tlf.  21365644 eller funktionsleder Bjarne Yde på tlf. 51299018.

Ansøgningsfrist er den 25. maj 2021.
Du sender din ansøgning elektronisk via stillingsopslaget vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. juni 2021 om formiddagen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen