Neurologi og Fysio-ergoterapi , Neuropsykolog – fast fuldtidsstilling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Vi søger en neuropsykolog/specialist i neuropsykologi, eller psykolog som er i gang med specialistuddannelsen, i Neurologi og Fysio-ergoterapi, RH Holstebro pr. 1. september 2021 eller snarest derefter. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist: 15/08/2021 Hospitalsenheden Vest

Neurologien varetager patientbehandlinger for den vestligste del af Region Midtjylland. Afdelingen består af ambulatorium, neurofysiologisk afsnit og sengeafsnit, der modtager patienter med almene neurologiske sygdomme, akut apopleksi inklusive trombolysebehandling, og rehabiliteringspatienter på hovedfunktionsniveau. I ambulatoriet udredes og behandles neurologiske patienter inden for de klassiske neurologiske subspecialer – herunder demenspakkeforløb.

Tjenestestedet er indtil videre på Regionshospitalet Holstebro, men i slutningen af 2021/primo 2022 flytter vi ind i det nye hospital i Gødstrup, som herefter bliver tjenestested.

Afdelingen er normeret med 2 neuropsykologer.
Kendetegnende for stillingen i vores afdeling er, at de neuropsykologiske arbejdsopgaver er alsidige, lærerige og udviklende.
Neuropsykologen indgår i tværfaglige behandlerteams og deltager i afsnittenes opgaver, som en integreret del af samarbejdet. Du bliver en del af fremtidens organisering på vej frem mod det nye hospital i Gødstrup med øget fokus på multidisciplinære teams, der er til stede hvor patienten er: Ambulant, daghospital, akut sengeafsnit eller i den hospitalsbaserede rehabiliteringsfase.

Opgaverne består af: neuropsykologiske undersøgelser, formidling af resultater, samtale med og behandling af patienter, planlægning af patienternes videre forløb og herunder bl.a. kontakt til kommunal instans, samtaler med patient og pårørende samt undervisning og supervision af personalet.

Kvalifikationer:
Specialist i neuropsykologi eller psykolog, som er i gang med specialistuddannelsen.
Der lægges vægt på engagement, selvstændighed, aktiv i forhold til at skabe kontakt med patient og pårørende og indgå i samarbejde med tværfagligt personale og samarbejdspartnere. Afdelingen arbejder bevidst med regionens 4 strategispor: Patientinddragelse – herunder pårørendeinddragelse, høj patientsikkerhedden bedste kvalitet og lighed i sundhed. Herudover forventes IT-kompetencer på brugerniveau.

Vi tilbyder:

  • Meget aktive og engagerede tværfaglige parter: Læger, plejepersonale, terapeuter og logopæder i diverse teams.
  • Er du under uddannelse, er der mulighed for ekstern supervision og videreuddannelse
  • Alsidige patientforløb
  • Kommuner og praktiserende læger, der har stor interesse i samarbejde på tværs af sektorer og fokus på borgerens forløb

Læs nærmere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Ligeledes er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Birgitte Forsom Sandal tlf. 2122 5787 (ferie uge 28-29) eller oversygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen tlf. 2514 1005 (ferie uge 29-31).

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet ved at klikke på “søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er senest søndag den 15. august 2021
Samtaler forventes at finde sted den 25. august 2021

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job