Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers søger fra 1/3-2023 en Ledende overlæge med Specialeansvar, Endokrinologi. Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers søger fra 1/3-2023 en Ledende overlæge med Specialeansvar, Endokrinologi.

Dette job er udløbet

Vi leder efter en ny kollega som vil være vores Ledende overlæge med Specialeansvar for vores endokrinologiske enhed.

Medicinsk afdeling i Randers har værdierne ordentlighed og faglighed i centrum. Vi arbejder hver dag i fællesskab på, at det er disse værdier, som er i centrum for en bæredygtig afdeling.

Vi ønsker, en kollega hvor stærk faglighed går hånd i hånd med, gode kommunikations evner, et ønske om at samarbejde tværfagligt, også ud over medicinsk afdelings grænser, samt har et talent for ledelse.

En kollega som vil deltage i vores ledelsesgruppe og være med til at påtage sig et medansvar for at lede hele medicinsk afdeling – leder af en enhed, men del af en helhed.

Du skal være i spidsen for vores endokrinologiske enhed, som består af Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, delt sårklinik med Ortopædkirurgisk afdeling, en nystartet PCSO klinik i samarbejde med Afdelingen for Kvidesygdomme og vores rolle som Steno Partner Hospital.

Vores endokrinologiske gruppe består lige nu af 4 speciallæger og 2 HU læger, men vi forventer, at denne gruppe udvides over de næste år.

Vagtfunktionen er som medicinsk speciallæge i Akutafdelingen, hvor man fungerer som gatekeeper til medicinsk afdeling, med vurderinger af medicinske patienter sammen med et medicinsk vagtlag. Vagtbelastningen er ca. 3 vagter på 2 måneder, samt hver 10. weekend i en stuegangsfunktion lørdag og søndag.

Vi forventer, at du til stadighed deltager i udvikling af de tre funktioner, som Medicinsk afdeling hviler på: patientbehandling, forskning og uddannelse både personligt og for afdelingen.

Om afdelingen og hospitalet i øvrigt:

Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling.

Medicinsk afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 230.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 80 stationære sengepladser og en stor- og stigende ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker, samt stor aktivitet i akutafdelingen.

Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet endokrinolog også specialerne reumatologi, gastroentero/hepatologi, kardiologi, geriatri, lungemedicin og infektionsmedicin, som hver har en specialeansvarlig overlæge.

Afdelingen har tilknyttet dialyseafsnit, der i dagtiden lægebetjenes af læger fra nyremedicinsk afdeling på AUH, samt en diagnostisk klinik.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ved ønske om yderligere oplysninger:  Cheflæge Pernille Sarto, Medicinsk afdeling (persar@rm.dk/telefon 78 42 16 01)

Ansøgningsfrist 31. januar 2023.

Søg stillingen via ”Søg job”-knappen