Landssygehuset på Færøerne søger reservelæge i anæstesi

Dette job er udløbet

Landssygehuset på Færøerne søger reservelæge i anæstesi

Bráðdepilin på Landssygehuset søger en reservelæge, der har gennemgået en introduktionslægestilling i anæstesiologi og har lyst til at arbejde på en tværgående anæstesiafdeling. De særlige forhold på Færøerne betyder, at man arbejder tæt sammen med en lille gruppe kollegaer og at man involveres i alle typer opgaver inden for anæstesi og intensiv.

På Bráðdepilin (anæstesi/intensiv afdeling) vil vi kunne tilbyde dig et spændende, alsidigt og fagligt relevant anæstesiologisk job. Vi er i stand til at tilbyde dig alle de opgaver, som er nævnt i Porteføjlen for en introduktionslæge i anæstesiologi og mere til. Således vil en reservelæge kunne styrke sin anæstesiologiske basisviden, og derved kunne ruste sig til fremtiden inden for anæstesiologien, hvis det er den vej man ønsker at fortsætte. Mulighederne for supervision er gode, og man vil fagligt blive udfordret i trygge rammer.

Da der ikke er andre yngre reservelægekollegaer på Bráðdepilin, vil du kunne få stor indflydelse på hvilke fagområder/opgaver du ønsker at fokusere på i tæt samarbejde med afdelingens speciallæger. Der findes yngre læger på medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling og Landsygehuset har en størrelse så man kommer hinanden ved i dagligdagen, både fagligt og socialt.

Beskrivelse af Bráðdepilin og Landssygehset

Landssygehuset er Centralsygehus og akut sygehus for Færøerne med et optageområde på ca. 54.300 personer.

På Landssygehuset findes anæstesiologisk afsnit med intensiv afdeling, blandet kirurgisk afdeling, med parenkymkirurgi, urologi, ortopædkirurgi, gynækologi, otologi, øjensygdomme og odontologi. Røntgenafdeling, laboratorie med biokemi, blodtypeserologi, mikrobiologi og patologi. Blandet medicinsk afdeling med alle specialer, psykiatrisk afdeling og familiecentret, der består af pædiatri, obstetrik og børnepsykiatrien.

Konsulenttjeneste er i bl.a. rygkirurgi, mamma kirurgi, neurologi, dermatologi og onkologi.

Intensivafdelingen er et kombineret niveau 1/multidisciplinært intensiv intermediært afsnit.

Der er 5 pladser, hvoraf de 3 er respirator pladser.

Antal indlæggelser på intensiv, gennemsnitligt over de sidste 3 år, er 400-500 patienter.

Børn der har behov for respirator behandling overflyttes til RH, når de er transportable. Neonatale børn passes primært af vores pædiatriske afdeling, men anæstesi/intensivafdelingen bistår ved behov.

Opvågningen passes af vores intensivsygeplejersker, der er 5 pladser.

Skadestuen passes ligeledes af vores intensivsygeplejersker på plejesiden.

Operationsgangen har 6 moderne operationsstuer, der udfører anæstesier på 3-4 stuer 4 af ugens dage og 2 stuer en dag fra kl. 08-16, hvorefter vagten overtager.

Der foretages ca. 2.500 anæstesier om året på Landsygehuset. Operationsgangen er en blandet operationsgang med ovennævnte specialer.

Ydelser uden for operationsgangen

Der foretages anæstesi til ECT, DC-konvertering, ERCP, røntgenundersøgelser, endoskopier.

Anæstesiafdelingen står for anlæggelse af vanlige ambulante CVK’er, tunnuleret dialysekateter og Port á Kat kateter.

Ambulancetjenesten (SFT) hører til Bráðdepilin. Vi har ikke lægebemandede ambulancer. Det vil dog være muligt for reservelægen at blive tilknyttet Ambulancetjenesten i en periode ved ønske.

Bráðdepilin

Der er 4 speciallægestillinger, hvoraf aktuelt 1 er fuldtidsbesat, mens de øvrige er besat med vikarer fra Skandinavien.

Der er ansat 10 anæstesisygeplejersker, som er bredt fagligt orienteret inden for anæstesiologien.

Størsteparten af vores intensivsygeplejersker har taget intensiv uddannelsen.

Bráðdepilin står for de fleste transporter af kritisk syge patienter til vores samarbejdspartnere på Rigshospitalet og Landspitali Island.

Arbejdsplanlægning

På Færøerne er der 40 timers arbejdsuge. Dagarbejde fra kl. 08-16 på hverdage og fri i weekender og efter ønske.

Dagvagt kl. 08-16 med efterfølgende vagt fra bolig 4-6 døgnvagter per måned eller efter aftale. Der er altid en speciallæge i bagvagt.

Sprog

Færøsk er hovedsproget på Færøerne men alle forstår dansk, de fleste norsk og svensk.

Af dig forventer vi følgende

  • Gennemført introduktionsstilling i anæstesiologi
  • Kan samarbejde med alle faggrupper
  • Er fagligt interesseret
  • Har lyst til at deltage aktivt i afdelingens undervisning både som underviser og modtager
  • Er positiv
  • Det er en fordel, at man taler/forstår færøsk eller et andet nordisk sprog

Vi tilbyder

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads i et tværgående miljø
  • At du vil kunne opnå bredere erfaring inden for specialet og derved ruste og opkvalificere dig til evt. efterfølgende hoveduddannelsesstilling
  • Have indflydelse på din dagligdag mht. arbejdsopgaver, undervisning og teoretisk fordy-belse
  • Lokale kurser og 2 relevante kurser i Danmark
  • Tæt dagligt samarbejde med speciallægen
  • Være behjælpelig med at finde en bolig

Forskning og undervisning

Der er et aktivt forskningsmiljø på Landssygehuset med eget afsnit, hvor de Phd-studerende sidder sammen. Der er et forskningsudvalg, der arrangerer jævnlige faglige fællesmøder. Reservelægen vil, hvis vedkommende viser interesse, blive støttet i evt. forskning. Der er en lokal forskningspulje.

Der er aktuelt 3 Phd-studerende på Landssygehuset.

Der er tværfaglig klinisk læge undervisning en gang ugentligt.

Ansættelsen

Stillingen er en etårig uklassificeret reservelægestilling (12 måneder). Stillingen er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte ledende overlæge, Elin Jensen, tlf. +298 304500 – lokal 5703/+298 234553 eller e-mail lselije@ls.fo

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Yngri læknar (yngre læger) og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium).

Ansøgningsfrist er den 19.12.2022.

Søg venligst stillingen her.

Læs mere at om Landssygehuset og Færøerne på følgende hjemmesider:

www.ls.fo
www.torshavn.fo
www.taks.fo
www.faroeislands.com
www.visittorshavn.fo