Læge med interesse for arbejdsfastholdelse – Viby J./Hele landet Har du en stærk sundhedsfaglighed – og ønsker du at sætte den i spil, når du yder kompetent sparring i øjenhøjde til blandt andet psykologer, fysioterapeuter og jobcoaches? Og vil du spille en vigtig rolle i at bidrage til høj faglighed og kvalitet i AS3 Work & Care, hvor vi arbejder målrettet med at hjælpe mennesker med at forblive i eller vende tilbage til job?

Dette job er udløbet

Så er du måske vores kommende læge. Vi forestiller os, at du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Viby J., men da vi har centre fordelt i hele landet, kan du også blive tilknyttet et af dem.

DER HVOR DU KOMMER IND I BILLEDET
Din kerneopgave bliver at bidrage med sundhedsfaglig sparring og rådgivning til psykologer, fysioterapeuter og jobcoaches m.fl. Du kommer også til at indgå i en nyoprettet psykiatrisk udredningsfunktion.

Din faglighed vil blive bragt i spil, når du blandt andet yder sparring omkring:

  • Behovet for yderligere somatisk eller psykiatrisk udredning og behandling
  • Samspillet mellem krop og psyke
  • Relevante indsatser internt og eksternt
  • Prognosevurdering
  • Betydning af forskellige sygdomme for arbejdsevne og skånebehov
  • Samarbejdet med arbejdspladsen om at tilgodese disse forhold.

Derudover får du mulighed for at:

  • Afholde samtaler med patienter, evt. sammen med en rådgiver
  • Undervise i sundhedsfaglige emner
  • Bidrage til rådgiver- og patientvejledninger og lignende.

Afhængigt af kvalifkationer og erfaringer kan du samtidig få mulighed for at blive leder af et forretnings- og sundhedsprojekt i samarbejde med én af vores kunder. Det vil give unikke muligheder for at opnå kompetencer indenfor projektstyring, herunder erfaring med at få de faglige og forretningsmæssige aspekter til at spille godt sammen i et projekt.

FOKUS PÅ HØJ FAGLIGHED OG UDVIKLING
Når du starter hos AS3, sørger vi for grundig oplæring gennem vores certificeringsprogram på AS3 Academy, og du får mulighed for at deltage i AS3s EMCC-akkrediterede Transition Coach Foundation-uddannelse. Vi afholder løbende faglige arrangementer fx ’Faglig Fredag’, som du har mulighed for at deltage i og have indflydelse på.
Hos AS3 arbejder vi desuden aktivt med vores arbejdsmiljøpolitik, og du tilbydes et job i et miljø kendetegnet ved ansvarlighed, respekt og loyalitet.

VORES NYE KOLLEGA
Først og fremmest er det et krav, at du er uddannet læge – og det er en fordel, hvis du er speciallæge.

Derudover vil du nemt falde til i stillingen, hvis du har:

  • Solid klinisk erfaring samt bred lægelig viden og erfaring – gerne både somatisk og psykiatrisk
  • Erfaring fra det arbejds- eller socialmedicinske område og/eller psykiatri. Eller alternativt har interesse for området
  • Evnen til at sammenfatte og vurdere omfattende og komplekse sager i en begrundet vurdering – og samtidig kommunikere det i et tydeligt og forståeligt sprog
  • Et imødekommende og empatisk mindset, der gør, at du formår at møde mennesker i øjenhøjde og nemt kan samarbejde på tværs af faggrupper.

ANSØGNING OG YDERLIGERE INFORMATION
Er du vores nye kollega? Så klik på ”søg jobbet” herunder og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Konsulent Pernille Fedders på 8210 0000 eller rekruttering@as3.dk.

Ansøgningsfrist: 6. juni. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vil indkalde til samtale.
Ansættelse: August eller efter aftale.
Stillingstype: Fastansættelse, fuldtid.
Lokation: Viby J. eller et af vores andre centre. Du finder vores centre her.