Introduktionsstillinger med karrierepotentiale i Regionspsykiatrien Vest Har du lyst til et spændende og udfordrende forløb i psykiatrien og vil du være med til at præge kulturen i Regionspsykiatrien Vest – så skal du søge en introduktionsstilling hos os.

Dette job er udløbet

Vi har 2 introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. februar 2022 eller efter aftale. Du vil få et bredt spektrum af spændende opgaver, god støtte og hensyntagen til dine karriereønsker og et super godt kollegialt miljø.

Regionspsykiatrien Vest varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på.

Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Vi er i en spændende proces frem mod Regionshospitalet Gødstrup, og du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Din profil

  • Godkendt til selvstændigt virke som læge i Danmark
  • Fagligt engageret og evner at bidrage til et højt fagligt miljø
  • Udviser stabilitet og robusthed
  • Er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at lære og samtidig mod på at lære fra sig ift. KBU-læger og studerende
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Interesse for og/eller erfaring med psykiatrisk behandling

Vi tilbyder
Du vil i løbet af dine 12 måneder som introduktionslæge:

  • få et godt kendskab til både ambulante og døgnindlagte patienter
  • komme til at bruge dig selv som fagperson i behandlingen af vores patienter
  • komme til at modtage, vurdere, diagnosticere og behandle vores psykiatriske patienter i tæt samarbejde med vores overlæger og andre faggrupper som sygeplejersker og psykologer
  • komme til at iværksætte og vurdere medicinsk behandling i samråd med speciallæge
  • få gode muligheder for at deltage i kurser og undervisning

Der er vide rammer og fleksibilitet i afdelingen. I det daglige arbejde vil du være tilknyttet enten et ambulant team eller specialeopdelt døgnafsnit. Stillingen indebærer forvagt, som er opdelt i dagtjeneste og aften/nat i tilstedeværelsesvagt. Der er i vagterne vagtforpligtigelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge.

Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram, tildelt en vejleder og din undervisning prioriteres højt.

Udtalelse fra Irene Møller Haugaard Rasmussen, tidligere læge i introduktionsstilling i Regionspsykiatrien Vest:
Jeg valgte at søge en introduktionsstilling i psykiatrien i Herning, da det allerede fra start var tydeligt, at jeg kunne få min uddannelsesplan skræddersyet og 100% individualiseret. Ledelsen er meget tydelig, nærværende og altid lydhør for inputs og forslag – også selvom man er yngste mand på holdet. Arbejdsmiljøet vægtes meget højt i afdelingen, og der er plads til humor og socialt samvær, hvor tonen altid er god. På afdelingen får man rummelige og empatiske kolleger, som virkelig støtter hinanden. Der er altid supervision at hente – uanset om det er fra overlægen eller specialpsykologen. Så tøv endelig ikke med at søge en introduktionsuddannelse i Regionpsykiatrien Vest’.

Yderligere information:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Phuong le Reisinia tlf. 2016 3672.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 3. november 2021.
Samtaler forventes afviklet i uge 46.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er placeret på sygehuset i Herning, men flytter i 2022 til Regionshospitalet i Gødstrup

Herningområdet byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a. Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Du kan læse mere om os på www.rv.rm.dk.