Introduktionsstilling i samfundsmedicin hos Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest i Randers

Dette job er udløbet

Har du interesse for lægefaglig udvikling, brænder du for patienternes sikkerhed og at arbejde i et speciale med fokus på sundhedsvæsenets udvikling og organisering? Så bør du søge denne introduktionsstilling til det samfundsmedicinske speciale.

Om Tilsyn og Rådgivning Vest
Styrelsen for Patientsikkerhed har tilsyns- og rådgivningsenheder tre steder i landet – Tilsyn og Rådgivning Øst i København og Tilsyn og Rådgivning Vest med kontorer i Randers og Taulov. Arbejdsstedet for den ledige introduktionsstilling er i Randers.

Tilsyn og Rådgivning Vest fører tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer i Jylland og på Fyn. Derudover yder vi sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i relation til bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, miljøsager, retslægelige ligsyn og trafikmedicin.

Tilsyn og Rådgivning Vest er en del af det nationale sundhedsberedskab og har en døgnbemandet beredskabsvagt. Vi er desuden uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin.

Vi er opdelt i fem sektioner med arbejdssted både i Randers og Taulov:

  • organisationstilsynet
  • individtilsynet
  • rådgivningsaktiviteten vedr. smitsomme sygdomme, miljømedicin, beredskab mv.
  • Corona-beredskabet
  • Administrationen.

Vores to kontorer i Randers og Taulov arbejder tæt sammen og er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt med fokus på udvikling og læring. Dine kollegaer bliver bl.a. læger, sygeplejersker, jurister, folkesundhedsvidenskabskandidater, andre akademikere og administrativt personale.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt omfatte flere af vores arbejdsområder, herunder:

  • sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling af sager vedr. smitsomme sygdomme, miljøforurening, trafikmedicin og sundhedsjuridiske problemstillinger
  • tilsyn i lægepraksis, på sygehuse, misbrugsbehandlingssteder m.fl.
  • tilsyn med sundhedspersoner, herunder ved misbrug af alkohol eller lægemidler
  • deltage i udviklings- og læringsinitiativer for sundhedsvæsenet
  • retslægelige ligsyn
  • rådgivning af læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner samt andre myndigheder, f.eks. om instrukser, vejledninger m.v.

Du bliver som introduktionslæge tilknyttet en af de tre sektioner – Organisationstilsyn, Individtilsyn eller Rådgivning. Derudover skal du også varetage basisopgaver, herunder retslægelige ligsyn og telefonvagt/forvagt.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er læge med lyst til at prøve det samfundsmedicinske speciale.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • interesse for og gerne erfaring med et eller flere af vores arbejdsområder
  • interesse for og erfaring med organisatoriske lægelige opgaver
  • interesse for sundhedsjuridiske problemstillinger
  • lyst til at arbejde projektorienteret og tværfagligt
  • gode kommunikative evner
  • kørekort og bil til rådighed.

Vi kan tilbyde
Et spændende og varieret job, hvor du får introduktion til myndighedsopgaver og det samfundsmedicinske speciale. Du får mulighed for at bruge din kliniske erfaring til at arbejde for patientsikkerheden.

Uanset hvilken baggrund du kommer med, så er arbejdet formentlig nyt for dig. Vi sørger for god oplæring, herunder bred introduktion og intern uddannelse. Derudover skal flere af opgaverne løses i tæt samarbejde med erfarne kollegaer og der er altid mulighed for sparring.

Vi lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning. Du får således indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne opgaver.

Om ansættelsen
Stillingen er en 1-årig introduktionsstilling til specialet samfundsmedicin (130B004-91-i-02).

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Ansættelsestidspunkt er pr. 1. september 2022 eller efter nærmere aftale.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef og uddannelsesansvarlig overlæge Charlotte Hjort, tlf. 7222 9331. Vil du høre mere om de opgaver vores læger varetager, er du velkommen til at kontakte læge Lone Thing Andersen, tlf. nr. 2199 8629.

Er du interesseret?
Klik på “Søg job” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.

Generelt om styrelsen
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundhedsministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner, og vi autoriserer sundhedspersoner. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 500 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Taulov, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.