Er du vores nye Key Account Manager/kommercielle projektleder? Bliv en del af Danmarks førende sundhedsmediehus og vær med til at udvikle og sælge Netdoktor og Dagens Medicins portefølje af medieløsninger til life science.

Dette job er udløbet

Vi er det førende mediehus indenfor sundhed i Danmark, og det er vores ambition at gøre danskerne sundere  ved at sprede viden fra specialister til andre sundhedsprofessionelle, borgere og pårørende.

Gennem vores medier har vi adgang til alle, der interesserer sig for sundhed; fra borgere og patienter til læger  og beslutningstagere. Vi arbejder via flere kanaler fra konferencer og kurser over trykte og digitale medier. Som  en del af Bonnier Healthcare er vi en del af et netværk med 22 europæiske virksomheder, der alle arbejder med  sundhed og viden fra nyhedsmedier til business intelligence.

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling med udgangspunkt i det danske team og dine cirka 35 kolleger i  Møntergade i hjertet af København.

Din opgave bliver at skabe, sælge og projektlede kundekoncepter bygget på de to brands Netdoktor og Dagens  Medicin.

Du identificerer og opsøger nye kunder samt evner at skabe langvarige kunderelationer indenfor life science sektoren.

Du fordyber dig i de sygdomsområder, som den enkelte kunde har fokus på, og du tænker i digitale løsninger, som  er meningsfyldte både for kunden og for de sundhedsprofessionelle og borgere, som bruger vores medier. Du analyserer markedet og pitcher løsninger, som overrasker, og som viser, at du har forstået kundernes behov,  og som er med til at gøre danskerne sundere.

Du følger salget til dørs.

Om dig: 

  • Du er i starten af din karriere
  • Du har viden om og erfaring med at skabe digitale løsninger
  • Du har interesse for og meget gerne erfaring med salg og marketing
  • Du har flair for både ord og tal
  • Du er udadvendt og god til relationer.

Jobstart 1. september 2021 

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning hurtigst muligt til tiip@bonnierhealthcare.dk.
Vi tager kandidater til samtale løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommerciel direktør Tina Ipsen på 21 68 49 20.

Om os
Dagens Medicin og Netdoktor udgør tilsammen Bonnier Healthcare Danmark. Vi er i alt 35 ansatte og sidder i  Møntergade 19, hvor vi deler adresse med Børsen. Gennem vores medier dækker vi alle interessenter i forhold til  sundhedsvæsenet i Danmark fra læger og kommunalt ansatte til patienter, pårørende og beslutningstagere. Dette  udnytter vi til en række fælles aktiviteter, hvor vores mål er at forbedre danskernes sundhed gennem alt fra journalistik om sundhedsvæsenet til konferencer og opslagsværker for både fagfolk og borgere. Vi er en del af Bonnier Healthcare i Europa, som dækker mere end 22 lignende virksomheder fordelt på 12 lande.