En fuldtidsstilling som psykolog ved Psykiatrisk Klinik 2 Randers er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter. Vi søger en psykolog, der har lyst og evne til at arbejde med psykologfaglige opgaver i vores Klinik. Opgaverne ligger inden for udredning, diagnostik og behandling primært inden for ADHD og personlighedsforstyrrelse. Har du kompetencer inden for autismeudredning eller ønsker at udvikle dig inden for dette, vil det også være relevant.

Dette job er udløbet

Lidt om os
Psykiatrisk klinik 2 er en klinik der varetager flere specialer og hvor vi har fokus på højt fagligt niveau både i behandling og udredning.

Vores arbejdsområder er personer med personlighedsforstyrrelse. Patienter med ADHD og komorbide lidelser. Personer med skizofreni, herunder et særligt intensivt tilbud til ny-diagnosticerede patienter med skizofreni. Personer med dom til behandling, der typisk får et behandlingstilbud af 3-5 år.

Klinikken er delt ind i teams efter arbejdsområde, men samarbejder på tværs. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat. Vi har sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeuter, psykologer, specialpsykologer, læger og lægesekretærer. Mange har flere års erfaring med psykiatrisk behandling og med særlig uddannelse indenfor det aktuelle arbejdsområde. Der er aktuelt 4 psykologer i klinikken og disse bliver inddraget i høj grad både i diagnostik, behandling og ledelse.

Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der er mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling i klinikken, det både i forhold til undervisning, temadage og kurser, som er relevante i forhold til specialerne, fx autorisation.

Klinik 2 er en arbejdsplads, hvor gode idéer er meget velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har en forventning om, at alle bidrager til dette. Vi har stor fokus på sikkerheden, og der er udarbejdet procedurer for, hvordan vi bedst passer på hinanden.

Ved ansættelse er der lavet introduktionsprogram, og der vil i oplæringsperioden være mulighed for at være 2 personer på opgaven. Der er mentorordning og hjælpsomme kollegaer i dagligdagen. Fra september flytter vi i nyrenoverede lokaler, hvor vi glæder os til flotte nye omgivelser. Udover dette kan vi tilbyde billigt medlemskab af sportsforening.

Klinikken er en del af Regionspsykiatrien Randers der dækker Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov kommuner med et optageområde på ca. 225.000 borgere. I Regionspsykiatrien Randers er der ansat i alt 18 psykologer og der er et aktivt fælles fagligt miljø. Der er fast psykolog-supervision og psykologfaglige møder, samt gode kollegaer at spare med.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau.
  • Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
  • Faglige udviklingsmuligheder.
  • Supervision på terapi.
  • Supervision ift. autorisation/specialist.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udredning/diagnostik særligt inden for ADHD og personlighedsforstyrrelse.
  • Behandling i de to teams.
  • Opgaver du selv kan være med til at udvikle og tage ansvar for.

Kvalifikationer:
Kendskab til differentialdiagnostik, gerne særligt kendskab til ADHD og personlighedsforstyrrelse.
Gerne kendskab til autisme og/eller lyst til at udvikle dig inden for dette.
Bred test erfaring.
Bredt kendskab til biopsykosociale behandlingsmetoder, herunder forskellige former for psykoterapi
Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde og fortsat udvikling af velfungerende team
Nysgerrig, kreativ og løsningsorienteret

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos: Ledende overlæge Vecheslau Bedulin på
78 47 54 62 eller Specialpsykolog og teamleder Martin Nikolajsen 78 47 54 67

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.