Chef til Hospice Søndergård i Måløv, OK-Fonden Inspirerende chef, der vil forme fremtidens specialiseredepalliation sammen med os.

Ansøgningsfrist: 05/06/2023 Hospice Søndergård

Vil du være med til at gøre en forskel som inspirerende og empatisk chef for Hospice Søndergård? Vi søger en dygtig kommunikator og holdspiller til at varetage det overordnede ansvar for driften af vores hospice. Din rolle indebærer blandt andet at skabe klare rammer for en specialiseret palliation og omsorg til vores beboere og deres pårørende.

Vi søger en chef, der formodentlig er sygeplejerske – andre med relevant sundhedsfaglig baggrund kan dog komme i betragtning. Det er væsentligt, at du har viden og forståelse for specialiseret palliation samt har relevant videreuddannelse inden for ledelse. Vi lægger vægt på, at Hospice Søndergård som helhed er opdateret på den specialiserede palliation og denne viden anvendes hver dag.

Hospice Søndergård er en del af OK-Fonden og det vil være vigtigt for os, at du kan tage OK-Fondens værdier på dig, også i forhold til den måde som du bedriver ledelse på. Du vil have et tæt samarbejde med fondens administration, bl.a. om budget, økonomistyring og HR. Desuden vil du være en del af OK-Fondens chefforum, hvor du får mulighed for at udveksle erfaringer med chef-kollegaer fra andre af vores enheder.

Vi tilbyder dig en meningsfuld og udfordrende chefrolle i en sektor, der giver stor tilfredsstillelse. I denne rolle vil du have en unik mulighed for at bidrage til et værdifuldt arbejde, der gør en forskel i menneskers liv i en sårbar tid.

Hospice Søndergård
Hospice Søndergård, der åbnede i 2010, er et meget velrenommeret hospice beliggende i smukke omgivelser i Måløv. Vi har plads til 16 beboere og har ca. 300 beboere fra 18 år og op i løbet af et år. Siden 2013 har vi også haft et tilbud om et udgående team, der tager sig af ca. 40 samtidige forløb til de mennesker, der ønsker at være længst muligt i eget hjem.

Hospice Søndergård ligger naturskønt med en lille sø. Alle beboere har udsigt til den fra hver deres bolig. Vores hospice er kendetegnet ved et varmt, humørfyldt og imødekommende miljø, hvor vi prioriterer det enkelte menneskes behov og respekterer deres ønsker og værdier. Her er højt til loftet og plads til dem, der ikke passer ind i samfundets almindelige rammer – og så tør vi prøve nye ting af i plejen.

Flere oplysninger
Partner i Aaberg+ Bettina Høst på telefon 7199 1141 og/eller direktør for plejehjem og hospice i OK-Fonden Mikkel Damgaards 3063 5643.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil

Frist
Ansøgninger fremsendes senest den 5. juni 2023, kl. 12:00