Afdelingslæge eller overlæge, Neurologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro En stilling som afdelingslæge eller overlæge (dette afhængigt af ansøgers kvalifikationer) på Neurologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, er ledig til besættelse pr. 01.12.2020 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

I Hospitalsenheden Vest er Neurologisk Afdeling og Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen samlet i én afdeling: Neurologi og Fysio-ergoterapi.

Neurologi og Fysio-ergoterapi
Neurologisk afdeling, Neurologi og Fysio-ergoterapi, er Region Midtjyllands vestlige specialafdeling inden for neurologi. Afdelingen består af 27 senge fordelt på et apopleksiafsnit med trombolysebehandling samt en integreret TCI-dagklinik, og et sengeafsnit med klassisk neurologi.

Desuden er der et stort ambulatorium med tilhørende neurologiske klinikker i RH Holstebro, såvel som daghospital og subakut ambulatorium. Der er et tilhørende neurofysiologisk afsnit. Afdelingen har årligt ca. 3500 overvejende akutte indlæggelser samt ca. 11500 ambulante konsultationer.
Ambulatoriet er opbygget med teams på 2-3 speciallæger tilknyttet de neurologiske hovedområder.

Neurologisk afdeling i Holstebro er en produktiv afdeling, og vi er kendt for et godt arbejdsmiljø. Arbejdet er varieret og afvekslende. Arbejdet på afdelingen er præget af tværfaglighed, og der arbejdes meget inden for teams.

Hospitalsenheden Vest
Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest, som for nuværende omfatter hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro og Lemvig.
Neurologi og Fysio-ergoterapi ledes af den ledende overlæge, den ledende oversygeplejerske og chefterapeuten.

Lægenormering
Afdelingen er p.t. bemandet med 1 ledende overlæge, 6 overlæger, 6 afdelingslæger og 10-12 reservelæger.
Afdelingslægen indgår aktuelt i 12-skiftet vagt med vagt fra bolig bag et 10 skiftet reservelægelag med tilstedeværelsesvagt.

Lægelige kvalifikationer
Afdelingslægen skal være kvalificeret speciallæge i neurologi og have en bred neurologisk uddannelse, gerne med interesse og erfaring i et eller flere neurologiske delområder. Ansøgere med interesse inden for demens vil blive prioriteret.

De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af funktions- og opgavebeskrivelsen.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder.
 
Ansættelsesvilkår
Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation

 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger/ Foreningen af speciallæger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Forsom Sandal, tlf.nr. 7843 7010.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Stillings- og funktionsbeskrivelse – for overlæge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag 25.10 2020

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.