I ly af den intense samfundskamp for at nedbringe antallet af danskere, der hver dag får udstedt tramadol og andre opioider på recept, har et andet lægemiddel stille og roligt sneget sig ind i de danske hjem.
»Vi har set en markant stigning i udskrivninger af lægemidlet gabapentin og det lignende lægemiddel pregabalin (gabapentinoider) i løbet af de seneste år. Der skete særligt en acceleration i 2018, hvor der blev sat ind mod udskrivningen af opioider,« siger Anton Pottegård, der er professor og forsker i lægemidler på Syddansk Universitet (SDU).
Sammen med sine forskningskolleger står han bag et helt nyt studie, der har undersøgt, hvor meget gabapentin danske læger udskriver. Gabapentin er et lægemiddel, der oprindeligt blev anvendt mod epilepsi, men da det også kan lindre smerter, bliver det ifølge Anton Pottegård nu stort set udelukkende brugt som smertelindrende.
Modsat opioider er gabapentin ikke på samme måde afhængighedsskabende, men forklaringen på de stigende gabapentin-udskrivninger er da klart, at vi har et øget fokus på opioiderne
Maria Krüger, praktiserende læge samt næstformand og medicinordfører, DSAM
Formålet med studiet er at kortlægge forbruget af gabapentin i Danmark.
»Tallet er voldsomt højt. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, og det er noget, vi skal tage alvorligt,« siger han.
Firedobling på 13 år
Studiet viser, at brugen af lægemidlet gabapentin i den danske befolkning i 2023 er mere end fire gange højere end i 2010. For mens der i 2010 blev brugt syv millioner døgndoser, var det i 2023 steget til 29 millioner døgndoser. Studiet viser også, at næsten 10 pct. af alle borgere over 80 år i dag får gabapentin, og det er ifølge Anton Pottegård langt fra noget at prale af.
»Gabapentin er et lægemiddel, hvor vi bør genoverveje, om det er hensigtsmæssigt at give til den enkelte patient på lang sigt. Det er særligt problematisk, fordi det ikke er et særligt effektivt smertestillende middel, og så fordi det giver en række bivirkninger,« siger han.
Ifølge Anton Pottegård griber læger ofte til gabapentin, fordi der ikke er gode alternativer til smertelindring. Men det er ikke uproblematisk, da lægemidlet kan medføre alvorlige bivirkninger som f.eks. øget risiko for fald. Desuden er der et potentiale for afhængighed og misbrug forbundet med gabapentin.
»Jeg tror især, at det stigende forbrug af gabapentin skyldes, at det er et alternativ til noget, vi allerede har fokus på – nemlig opioider – og på den måde har det sneget sig ind på os. Det illustrerer den risiko, der opstår, når vi griber ind overfor én ting og pludselig skaber et helt andet problem,« siger Anton Pottegård.
Magtesløse læger
Maria Krüger, der er praktiserende læge samt næstformand og medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), giver Anton Pottegård ret i, at de praktiserende læger er begyndt at ty til gabapentin på grund af mangel på bedre alternativer til smertepatienter.
»Der er ikke nogen, der bevidst ønsker at øge medicinforbruget. Men som læge kan man føle sig magtesløs over for en lidende patientgruppe, der virkelig har dårlig livskvalitet og beder om hjælp. I sådanne tilfælde vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem,« siger hun.
Ifølge Maria Krüger er udfordringen, at der ikke findes meget farmakologi til kroniske smertepatienter. Hun understreger dog, at gabapentin stadig er at foretrække frem for opioider.
»Modsat opioider er gabapentin ikke på samme måde afhængighedsskabende, men forklaringen på de stigende gabapentin-udskrivninger er da klart, at vi har et øget fokus på opioiderne,« siger hun.
Færre får opioider på recept
Det øgede fokus på opioider kan ses sort på hvidt. I en for nylig offentliggjort opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at antallet af patienter, der får opioider på recept i Danmark, er faldet markant.
»Det går virkelig fremad med den rationelle praksis i brugen af opioider i Danmark. Vi har fået ensrettet brugen over mod morfin. Brugen af tramadol falder helt vildt. Og kodein og smerteplastrene er også på vej ned,« siger Anton Pottegård.
Han har i mange år fulgt danskernes forbrug af opioider, som er stærkt afhængighedsskabende smertestillende midler som fentanyl, tramadol, morfin, oxycodon og kodein, der kan være svære at trappe ud af.
Derfor er Anton Pottegård heller ikke i tvivl om, at 2018 er et nøgleår, hvis man vil forstå, hvorfor forbruget af gabapentin til gengæld er eksploderet i Danmark.
Det er en uheldig kortslutning, at lægerne skal ordinere gabapentin for at undgå at udskrive opioider. For der er nu engang tale om et lægemiddel, der hos de fleste patienter har meget begrænset effekt
Anton Pottegård, professor og forsker i lægemidler, Syddansk Universitet
»Reglerne for recepter på tramadol blev ændret i 2018, og lægerne fik et øget ansvar for at holde ekstra godt øje med bivirkningerne. Samtidig blev det generelt sværere at ordinere tramadol, end det havde været før,« siger han.
Anton Pottegård kalder gabapentin et ‘snigerlægemiddel’, som ingen har holdt øje med i en årrække. Derfor håber han nu, at der bliver sat øget fokus på udskrivningen af gabapentin i de danske lægepraksisser.
»Det er en uheldig kortslutning, at lægerne skal ordinere gabapentin for at undgå at udskrive opioider. For der er nu engang tale om et lægemiddel, der hos de fleste patienter har meget begrænset effekt,« siger Anton Pottegård og peger på, at der er langt bedre evidens for at fysisk træning kan lindre smerter.
Træning mod smerter
På Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet møder og behandler ledende overlæge Per Føge Jensen patienter med kroniske smerter.
Han forstår også godt, at praktiserende læger kan have svært ved at foreslå alternativ smertelindrende medicin, når de skal forsøge at tage opioider væk fra deres patienter.
»Det er en svær formidlingsopgave, hvis patienten gennem mange år har været afhængig af tramadol og er blevet meget pillefikseret. Patienterne er vant til at tage en pille, og den fylder meget i deres hverdag,« siger han.
»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis halvdelen oplever en placeboeffekt, når de kommer over på gabapentin. Men hvis folk tænker, at deres medicin virker, så oplever de også, at det virker,« uddyber Per Føge Jensen, der samtidig også understreger, at gabapentin trods alt er bedre end opioider, fordi lægemidlet ikke er lige så afhængighedsskabende.
På Tværfagligt Smertecenter er der tilknyttet et team af psykologer, som arbejder med at hjælpe patienterne med at bryde deres vane med at tage medicin. Der lægges desuden stor vægt på at finde øvelser, der kan give smertepatienterne værktøjer til at klare livet uden medicin.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle af de smertepatienter, vi ser, er blevet til sofakartofler. Vi har derfor også et naturhold, hvor en fysioterapeut laver øvelser med dem udendørs. Vi benytter også mindfulness og yoga for at vise patienterne, at træning og motion er de bedste metoder til at lindre smerter,« siger Per Føge Jensen.
Tværfagligt Smertecenter er derfor helt i tråd med Sundhedsstyrelsen, som i et skriftligt svar til Dagens Medicin, da de blev spurgt om det stigende forbrug af gabapentin, opfordrer læger til at overveje ikke-medicinske tiltag som alternativer til opioider. Styrelsen understreger desuden, at den i 2025 vil fokusere på at reducere medicinoverforbrug og fremme ikke-medicinsk behandling af smerter.
Sælges på det sorte marked
Dagens Medicin har fået adgang til en Facebook-gruppe, der går under navnet ‘black market’, hvor de øgede udskrivninger af gabapentin også kan måles. I gruppen var der i løbet af en tilfældig udvalgt uge for nyligt mere end otte salgsannoncer, hvor forskellige sælgere forsøgte at sælge gabapentin.
Ifølge Henrik Vigh, der er professor og leder af center for global kriminologi på Københavns Universitet, er der to grunde til, at gabapentin figurerer på det sorte marked.
»For det første er der meget gabapentin i salgsgrupperne, fordi der bliver udskrevet så store mængder af dem,« siger han.
Den anden grund, som Henrik Vigh peger på, er, at folk, der får en rus af opioider, ofte søger gabapentin, da det i kombination med opioider intensiverer rusen.
»Når man for eksempel tager benzodiazepiner sammen med opioider, bliver opioiderne stærkere. Det samme sker med gabapentin og opioider. Folk, vi taler med, siger, at gabapentin i sig selv giver en kedelig rus, men bliver interessant, når det forstærker virkningen af opioiderne,« siger Henrik Vigh.
Det fremgår af en salgsannonce i Facebookgruppen, at 100 stk. gabapentin à 300 mg har en værdi i omegnen af 600 kr.
Eske Kvanner Aasvang er overlæge på Rigshospitalet og professor i anæstesiologi på Københavns Universitet. Også han udtrykker bekymring over både stigningen i udskrivninger af gabapentin og stoffets tilstedeværelse på det sorte marked.
»Udviklingen er bekymrende, fordi gabapentin har et stort misbrugspotentiale, særligt når det blandes med opioider. Farens alvor fremgår af, at der før 2004 var færre end et gaba-relateret dødsfald om året i England og Wales, mens der i 2025 er registreret 137,« siger han.
Eske Kvanner Aasvang forklarer, at der har været stor begejstring for gabapentins potentiale som en del af den multimodale smertestrategi, men at stoffet de sidste 5-10 år er blevet fjernet fra den akutte smertebehandling på hospitalerne i Danmark. Ifølge ham skyldes det, at den smertestillende effekt ved lægemidlet er begrænset, mens bivirkninger som sløvhed og svimmelhed er markante.
Det er let at kritisere fra afstand – langt sværere at hjælpe i praksis.
Som praktiserende læger møder vi de mennesker, der lever med smerter – ikke kun deres recepter. Gabapentin udskrives ikke tilfældigt, men som et forsøg på at lindre, når andre muligheder er utilgængelige eller fravalgt. Vi forsøger at helbrede, lindre eller trøste – som lægeløftet foreskriver. Det er vigtigt, at faglig kritik også afspejler den virkelighed, vi står i til daglig. Som DSAM’s næstformand Maria Krüger også påpeger, står vi ofte uden reelle alternativer.
Anton Pottegård skal være så velkommen til at kontakte mig og aftale 1-2 ugers Projekt-ophold i min klinik på vestegnen. Antons forskningsaktivitet har medført store forandringer i min og mine patienters dagligdag gennem en del år.
Jeg husker tydeligt hvor travlt vi fik for en del år siden da Antons forskning viste at Thiazider øgede risikoen for hudkræft.
Nu er det Opoiderne der står for tur – men hold da op hvor jeg savner en virkeligheds-tilpasset tilgang til problemet.
Det er simpelthen ikke godt nok, bare at gøre det svært for patienter og deres læger.
Hvor er alternativerne ?
Hvor er fx bedre adgang til Tværfaglige smerteklinikker ? Der er 2 års ventetid !!
Hvor er overvejelser om evt Vederlagsfri Fysioterapi til kroniske smertepatienter og opkvalificerende efteruddannelse af Fysioterapeuterne ?
Hvor er mulighed for henvisning til Psykolog ifm Opoid / GABA nedtrapning ?
Hvor er forhandling med Regionerne omkring honorering af de praktiserende læger for dette tidskrævende ekstra-arbejde ?
Her ude i virkeligheden, slår min undren altså bare nye rekorder hver gang der kommer nyt fra Anton. Jeg bidrager derfor rigtig gerne med en åben dør og adgang til ægte menneskers livshistorier.
Tænk hvis vi kunne samarbejde og finde helstøbte løsninger, i stedet for bare at lukke endnu en dør.
Når mønstre gentager sig – hvad er det, vi glemmer at spørge om?
Der er noget fascinerende ved, hvordan visse forskningsfund igen og igen finder vej til forsiderne, mens nuancerne ofte bliver stående i artiklens metodeafsnit.
Som læge og fagperson har jeg med interesse fulgt de senere (mange) års debat – først omkring thiazider og hudkræft, så GLP-1 og NAION, og nu senest: gabapentin.
Alle eksempler på, at registerdata – vigtige og valide i sig selv – bruges til at danne narrativer, der hurtigt bliver til praksisændrende realiteter. Denne forskning præsenteres som blændende fyrværkerishow, men burde retteligt måske hellere være en fakkel i mørket: vejledende imod højere kvalitet?
Jeg kan ikke lade være med at spørge: Har vi i vores iver efter at “handle rationelt” glemt at spørge, hvad patienterne faktisk har forsøgt forinden? Ved vi egentlig, hvilke patienter det er, der ordineres gabapentin til – og hvad de har været igennem inden? Mig bekendt er der ikke forsøgt head-to-head studier på gabapentin for neuropatiske smerter versus “modet til at henvise til fysioterapi”. Og kan vi derfor med ro i sindet konkludere, at fysioterapi kunne have erstattet medicin – uden at have forsøgt det i kontrollerede rammer? Bold statement udtalt på afstand fra klinikkens hverdag og hverdagens mennesker i nød?
Det minder mig lidt om WHI-studiet i 2002. Gode intentioner, store konsekvenser. Først langt senere kom erkendelsen af, at vi måske handlede for hurtigt – og for bredt. Så måske skulle vi være forsigtige med at smide alt og alle overbord på baggrund af ét studie, som måske ikke formår at belyse grundforudsætningerne, fordi der er for stor fokus på at det skal blænde i himlen?
Jeg tror, vi som fagpersoner må turde insistere på det svære: At tvivl og tålmodighed ikke er svaghed – men styrke.
For nogle gange kræver det mere mod at lade spørgsmålet stå åbent, end at konkludere det hurtigt.