Takket være en donation på 38,8 millioner kroner fra The John & Birthe Meyer Foundation og 27,4 millioner kroner fra Styrelsen for Forskning og Innovation er en af Europas kraftigste scannere på vej til Hvidovre Hospital. Scanneren – der er på 7 tesla – skal biddrage til forskning i hjernesygdomme som demens, Alzheimer og Multipel Sclerose, og skal belyse områder af hjernen, som ikke har været muligt med de konventionelle 1,5 og 3 tesla-scannere. Blandt andet bliver det med den nye skanner muligt...
