Årsrapporten fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud monitorerer kvaliteten af behandling og pleje af patienter over 65 år, som er opereret for hoftenært lårbensbrud i Danmark. Og i seneste rapport er der fremgang at spore inden for en række vigtige indikatorer af behandlingskvaliteten. 30-dagesoverlevelsen har eksempelvis rykket sig fra 90 pct. i de to foregående årsrapporter til 90,5 pct. Især Region Sjælland har formået at forbedre overlevelsen markant hos patientgruppen, mens der også i Region Syddanmark og Nordjylland er...