Tekst: Professor, overlæge Niels Høiby frit efter Peter Faber Melodi:
Højt fra træets grønne top; af E. Hornemann
Højt fra væsnets fjerne top
stråler Juleplanen:
Konsulent, spil lystigt op!
Nu er du på banen.
Læg kun smukt din sjæl i min,
ikke rør ved medicin!
Først skal Planen vises,
siden skal den spises.
Se, børnlil, nu har vi fat,
I forstår ej dette!
Lad hver jordemoder mat
halse rundt og spjætte!
Sug kun selv din moders bryst!
Travlhed fjerner hver en lyst!
Fødslen blev igangsat,
pauser er jo rent pjat.
Chefen har den
Plan så kær, hvor man registrerer;
hver gang han den kommer nær,
stønner han: helst mere!
Tavlemøder, NPM,
stress’en følger læger hjem,
sygeplej’sker slides,
kæpheste skal rides.
SP suger kræfter ud,
sekretærer fyres,
IT er det 11. bud,
lægerne skal styres.
Men engang om mange år,
info-strømmen vi forstår.
Vid det er en ære,
alt det vi skal bære.
Børn, nu er jeg blevet syg,
og I får ej mere;
lægen er til kursus i,
hvem skal prioritere.
Derfor får I denne pung;
løft engang, hvor er den tung! ’
danmark’ varer længe,
planen mangler penge.
