Hjælp til unge med atopisk eksem
Foto: Sylvain Rivarolo

Hjælp til unge med atopisk eksem

Medicinrådets godkendelse af dupilumap giver hudlæger et ekstra værktøj til at hjælpe unge med en ellers overset sygdom.

Medicinrådet besluttede i april at udvide godkendelsen af det biologiske lægemiddel dupilumab, så midlet nu også kan benyttes til behandling af børn og unge mellem 12 og 17 år med moderat til svær atopisk dermatit.

Dupilumab har været godkendt til behandling af voksne siden 30. januar 2018, og den udvidede godkendelse glæder ledende overlæge i dermatologi ved Klinik for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Dermatologisk Selskab Christian Vestergaard.

Christian Vestergaards begejstring går ikke så meget på selve præparatet, men i stedet på, at der nu er flere muligheder i lægernes værktøjskasse, når de skal behandle børn og unge med moderat til svær eksem.

»Vi har gode behandlinger til både børn og voksne med svær eksem, men der vil altid være nogle, hvor ingen behandlinger virker. Derfor er det vigtigt, at vi får godkendt så mange gode behandlinger som muligt, så vi hele tiden kan prøve noget nyt, når enten behandlingerne ikke virker, eller når bivirkningerne ved forskellige behandlinger gør dem ikke-attraktive til visse patienter,« siger Christian Vestergaard.

Den glemte sygdom

Christian Vestergaard fortæller, at eksem i mange år har været en overset sygdom. I Sverige taler man om den decideret ”glemte sygdom”, fordi den ikke på linje med eksempelvis psoriasis har fået opmærksomhed i offentligheden eller i den medicinske verden.

Sygdommen er dog meget svær at glemme for mange af de mennesker, der slås med den dagligt.

5 pct. af alle voksne har eksem i en eller anden form, mens det samme kan siges for 20 pct. af alle børn.

Langt de fleste personer med eksem har det i en mild grad, hvor det oftest er nok at behandle med fugtighedsskabende hudcremer, men 5 til 10 pct. af patienterne har sygdommen i svær grad, og for dem kan det have store konsekvenser for livskvaliteten.

»Det gør også, at sygdommen ikke må være den glemte sygdom, og derfor håber jeg, at denne godkendelse af en biologisk behandling sammen med andre godkendelser i fremtiden kan gøre, at der kommer noget opmærksomhed på sygdommen i både offentligheden og blandt læger,« siger Christian Vestergaard.

Ringere livskvalitet

Mange undersøgelser viser, hvor problematisk det kan være at leve med moderat til svær grad af atopisk dermatit.

Sygdommen er kendetegnet ved, at patienterne er plaget af en voldsom kløe i huden.

For de patienter, der har voldsom kløe, er det ikke nok at tage antihistaminer. Der skal meget mere til, for at sygdommen ikke fuldstændigt ødelægger deres livskvalitet

Har patienterne sygdommen i mild grad, er kløen og udslet ofte begrænset til bøjefugerne i albuerne eller knæhaserne, men i de svære tilfælde kan hele kroppen blive til udslet og klø voldsomt.
Mange patienter beretter også, at deres eksem ikke bare klør, men at de har decideret ondt i huden.

»For disse patienter er det altså ikke nok at tage antihistaminer, for der skal meget mere til, før at sygdommen ikke fuldstændigt ødelægger deres livskvalitet,« siger forklarer Christian Vestergaard.

Risiko for andre sygdomme

Forskellige studier har koblet atopisk dermatit sammen med mange andre sygdomme og tilstande, hvilket gør det endnu mere relevant at være opmærksom på at have effektive behandlinger af symptomerne på sygdommen.

Klassisk har patienter med atopisk dermatit øget risiko for også at have astma og allergi, og nye studier indikerer, at patienter med atopisk dermatit, ligesom ved psoriasis, har øget risiko for at få hjertekarsygdomme.

Der er ligeledes en tydelige association mellem af have eksem og psykiatriske lidelser, herunder ADHD og angst. Atopisk dermatit øger også risikoen for depression, selvmordstanker og selvmord.

For børn kan det at leve med svær grad af eksem også påvirke deres kognitive udvikling, og der kan man ifølge Christian Vestergaard spekulere i, om den negative effekt på den kognitive udvikling skyldes atopisk dermatit, eller at børn sover dårligt om natten, fordi det klør over hele kroppen.

»Der er en lang række faktorer, som gør, at eksem og især moderat til svær eksem skal tages meget alvorligt. Et studie fra Sverige har som eksempel vist, at det at have eksem i kombination med astma som barn har en direkte effekt på indkomsten resten af livet,« siger Christian Vestergaard.

Gode behandlinger

Heldigvis har vi i Danmark adgang til gode behandlinger for eksem, og vi følger på det punkt de europæiske retningslinjer.

Indledningsvist bør patienter behandles med fugtighedscreme, da det for mange kan være nok til at få sygdommen under kontrol.

Hvis fugtighedscremer i sig selv ikke er nok til at få kontrol over eksemen, er cremer med steroidhormoner og calcineurinhæmmere næste skridt i behandlingsstrategien. Hos Christian Vestergaard på Klinik for Hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital har lægerne etableret en såkaldt ”eksemskole”, hvor de underviser patienter i at påføre cremerne korrekt for at give den bedste effekt. Det samme har de andre dermatologiske afdelinger i landet også.

Hvis patienterne stadig ikke har gavn af behandlingen, eller hvis eksemet vender tilbage i svær grad efter endt behandling med steroidhormoner og calcineurinhæmmere, går lægerne videre til de systemiske behandlinger med immundæmpende midler som ciclosporin, methotrexat og azathioprin. Her begynder behandlingerne også at være kradse med risiko for toxicitet for nyrerne ved brug over længere tid.

Blandt andet på den baggrund må patienter kun behandles med eksempelvis cilclosporin i sammenlagt to år i deres levetid.

»Det er i langt de fleste tilfælde rigtig effektive behandlinger, som virker for de fleste patienter. Men der vil stadig være nogle patienter, hvor vi alligevel ikke kan få eksemet under kontrol, og så kigger vi til de biologiske lægemidler som mycophenolat og dupilumab. Med det arsenal af behandlinger kommer vi langt, men der vil fortsat være nogle, som stadig står uden behandling, og derfor har vi brug for flere behandlinger, så vi kan få de sidste med,« fortæller Christian Vestergaard.

Medicinrådet ændrede 23. april anbefalingen for brug af dupilumab til også at inkludere unge mellem 12 og 17 år med moderat til svær atopisk dermatit.

Anbefalingen gælder til unge, der ikke vurderes at være kandidater til de nuværende systemiske behandlinger, eller som er kandidater til ciclosporin, men alligevel oplever svær opblussen af eksem.

Foruden eksem kan dupilumab, der er et monoklonalt antistof, også benyttes til behandling af astma og næsepolypper.

Skriv kommentar