Regionshospitalet Silkeborg kan for andet år i træk kalde sig Danmarks bedste mindre hospital, kåret af Dagens Medicin. De cirka 1.000 ansatte vinder æren på baggrund af en analyse af kliniske kvalitetsdata for 68 behandlinger og undersøgelser, som er indberettet til offentligt tilgængelige kliniske databaser og vægtet af speciallæger inden for de respektive fagområder. I kåringen indgår også data for patienttilfredshed samt en omdømmeanalyse blandt 2.535 sundhedsprofessionelle, der har vurderet de danske hospitaler på en række parametre. Behandlingskvalitet indgår i...