Vi skal til Nordjylland for at finde Danmarks bedste inden for gynækologien. Blandt de højtspecialiserede snupper Aalborg Sygehus førstepladsen, mens sidste års vinder — Aarhus Universitetshospital — forvises til en tredjeplads. Blandt de specialiserede er det Sygehus Thy-Mors’ enhed i Thisted, der løber med sejren. Aalborg Sygehus sikrer sig sejren ved at score højt inden for både behandlingskvaliteten og patienttilfredsheden. Det får bl.a. topkarakter for behandlingen af kvinder med nedsunken livmoder, der i gennemsnit ligger på sygehuset i under en...
