Hvorfor har man nedlagt Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF)? Uden et selvstændigt IRF vil brugen af unødigt dyre lægemidler, og af lægemidler i det hele taget, eskalere. Det vil hurtigt medføre en merudgift på mange hundrede millioner kroner om året og også flere syge danskere, idet alle lægemidler har bivirkninger. Det forhold, at Lægemiddelindustriforeningen gennem årene har gjort, hvad den kunne for at skabe politisk opbakning til at nedlægge IRF, vidner om, at IRF gjorde et særdeles samfundsnyttigt arbejde. IRF’s...
