»Enhver læge, som taler med en patient med en kræftsygdom bør tænke på, hvor mange kræftpatienter som har overlevet deres læge.« Citatet stammer fra en lærebog i patologisk anatomi og satte sig for mange år siden dybt i hukommelsen hos den dengang 22-årige medicinstuderende Torben Plesner. Det kom i hans efterfølgende mere end 50 år som aktiv læge til at præge den måde, han talte om alvorlig og uoprettelig sygdom med sine patienter. »Det giver en passende ydmyghed i samspillet...
