Det var lige før, at de tilstedeværende journalister rejste sig og gjorde honnør, da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag 11. marts på et pressemøde midt i danskernes spisetid annoncerede den historisk vidtgående nedlukning af det danske samfund. »Vi skal stå sammen og passe på hinanden,« sagde statsministeren, der samtidig opfordrede befolkningen til at udvise samfundssind og bakke op om den fælles indsats for at bekæmpe coronaepidemien. Ingen var i tvivl om situationens alvor, og appellen til sammenhold og kamp mod...
