»Mange mennesker synes sikkert, at jeg er forfærdelig temperamentsfuld. Men jeg håber også, at mange mennesker sætter pris på, at jeg har lavet brede kompromiser, der rækker ud i fremtiden,« siger Vibeke Storm Rasmussen. 1. januar 2014 forlader hun som 68-årig formelt posten som formand for Region Hovedstaden og dermed et liv i politik, der i 22 år har placeret hende som den mest magtfulde i det københavnske sundhedsvæsen. Hun stavrer ind i mødelokalet, hvor interviewet skal foregå. Og pruster...
