Der var engang, hvor Parkinsons sygdom blev set som en dopaminsygdom, der resulterede i bevægelsesforstyrrelser.

Derfor blev der også primært udviklet behandlinger målrettet netop kroppens dopaminsystem.

I dag ved forskere dog, at Parkinsons er meget mere end bare en dopamin-sygdom, og det gør, at de eksisterende behandlinger er utilstrækkelige til at gøre noget ved mange andre symptomer på sygdommen.

På den baggrund foregår der i disse år et kapløb om at lave nye behandlinger til patienter med Parkinsons. Det kapløb har Danmark for nyligt meldt sig ind i med etableringen af et stort forskningscenter, som skal hjælpe med udvikling af helt nye behandlinger af sygdommen.

Vi skal udvikle behandlinger, så vi kan holde sygdommen nede, og så den ikke ødelægger livet for patienterne

Per Borghammer, klinisk professor, PACE

Sigtet er, at Parkinsons om nogle år kan behandles bredere, så patienter ikke bare slipper for de motoriske udfordringer, men også mange af de andre symptomer, der ses ved Parkinsons.

»Folk spørger mig tit, hvornår vi kan kurere Parkinsons. Det er klart, at det er det ultimative mål. Men til en start skal vi nok tænke på Parkinsons, som vi gør med andre sygdomme, for eksempel diabetes eller forhøjet blodtryk. Det er sygdomme, som vi heller ikke kan kurere, men som vi i dag kan behandle så godt, at mange ikke mærker, at de har dem. Vi skal udvikle behandlinger, så vi kan holde sygdommen nede, og så den ikke ødelægger livet for patienterne,« fortæller klinisk professor Per Borghammer, der leder det nyetablerede Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) ved Aarhus Universitet.

Handler ikke kun om rystelser og dopamin

Kigger man på den indsigt, som forskere har opnået de seneste 25 år, viser den, at Parkinsons ødelægger mere end bare de dopaminproducerende celler.

Overalt i kroppens nervesystem bliver nervecellerne ødelagt. Det gælder i hjernen, i rygmarven og i det perifere nervesystem.

Alle disse nerver kan rammes af Lewy-patologien, som er bagtæppet for udvikling af Parkinsons, og som i store træk betyder, at der ophobes små proteinklumper i nervecellerne, så de stopper med at fungere korrekt.

I de dopaminproducerende celler leder det til dysfunktion i dopaminsignalering, mens det i resten af kroppen har betydning for blandt andet blodtrykskontrol, urinveje, forstoppelse, søvn, opmærksomhed og udvikling af angst, depression og demenssymptomer.

Fordi den nuværende behandling til patienter med Parkinsons er udviklet specifikt til dopaminproblemstillingen, virker den ikke mod mange andre symptomer relateret til Parkinsons.

»Og så skal man huske på, at for eksempel forstoppelse og urinvejsproblemer ved Parkinsons skyldes sygdomsprocesser, der er specifikke for denne sygdom. Man kan tale om en ‘Parkinsons-forstoppelse’, som ofte ikke kan behandles effektivt med almindelige behandlinger mod forstoppelse. Patienterne har brug for noget andet. Sådan kan man sige om mange Parkinsons-symptomer,« forklarer Per Borghammer.

Nye diagnostiske metoder på vej

Netop fordi forskere er blevet klogere på Parkinsons-patologien de seneste 20 til 30 år, har det også åbnet op for nye behandlinger og diagnostiske muligheder.

Inden for diagnostikken er man kommet rigtig langt.

I fremtiden vil for eksempel praktiserende læger kunne være med til at opspore meget tidlig Parkinsons, før patienten endnu har udviklet betydeligt tab af nerveceller. Det bliver uhyre vigtigt, når først vi har en behandling, der kan beskytte cellerne

Per Borghammer, klinisk professor, PACE

I dag kan forskere næsten stille diagnosen Parkinsons ved en prøve fra rygmarvsvæsken eller i en simpel prøve fra huden – simpelthen fordi man kan identificere de proteinklumper, der er en del af Lewy-patologien i de fleste perifere organer.

Fordelen ved disse diagnostiske muligheder er, at de er langt billigere end hjerneskanninger og med stor sikkerhed kan udelukke, at en patient skulle have Parkinsons.

Diagnosen stilles i dag primært ved, at en speciallæge vurderer patienten klinisk, men det er også sådan, at patienterne ikke får stillet den korrekte diagnose i 10 til 20 pct. af tilfældene.

Her vil billige metoder som prøver fra huden eller rygmarvsvæsken være meget værdifulde og vil også kunne stille diagnosen tidligere, endda inden patienten udvikler de karakteristiske motoriske symptomer på sygdommen.

Ydermere arbejdes der netop nu også på udvikling af testmetoder, der kan stille diagnosen Parkinsons ud fra blod-, spyt-, urin- eller afføringsprøver.

»Vi ved, at der er proteinklumper i alle disse væsker, og derfor vil det forbedre den diagnostiske sikkerhed at kunne anvende disse testmetoder. I fremtiden vil for eksempel praktiserende læger kunne være med til at opspore meget tidlig Parkinsons, før patienten endnu har udviklet betydeligt tab af nerveceller. Det bliver uhyre vigtigt, når først vi har en behandling, der kan beskytte cellerne og bremse sygdommen. Jo før en sådan behandling startes, desto bedre vil behandlingseffekten formentlig være,« siger Per Borghammer.

Han vurderer, at der ikke vil gå mange år, før de omtalte undersøgelsesmetoder er klar til klinikken.

Alzheimersbehandling viser vejen

Når det kommer til behandlingen af Parkinsons, kommer det landskab også til at ændre sig i den kommende tid.

Det er blandt andet noget af det, som forskerne ved Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center vil være med til at udvikle.

Forskere har i øjeblikket især blikket rettet mod potentialet i immunterapi. Der bliver da også netop nu udført kliniske forsøg, hvor patienter med Parkinsons bliver forsøgt behandlet med netop immunterapi.

Inspirationen kommer fra behandlingen af Alzheimers, hvor der for nylig blev godkendt den første immunterapeutiske behandling med monoklonale antistoffer til patienter med demenssygdommen.

Alzheimers er også kendetegnet ved ophobning af proteiner i nervecellerne.

Succesen fra Alzheimersforskningen har givet håb om, at det er muligt også at udvikle monoklonale antistoffer, der kan angribe Lewy-patologien ved Parkinsons og effektivt bremse sygdommen.

»Det er ikke sikkert, at de første behandlinger kommer til at bremse sygdommen meget markant, sådan er det heller ikke med Alzheimers. Men selv en mindre opbremsning af sygdommen vil være et kæmpe fremskridt. Så forestiller jeg mig en fremtid, hvor der bliver udviklet bedre og bedre monoklonale antistoffer, og at man begynder at kombinere forskellige antistoffer med andre behandlingsstrategier for et bedre resultat,« forklarer Per Borghammer.

Danmark vil være med i udviklingen

Netop valideringen af monoklonale antistoffer til behandling af Parkinsons er også noget af det, som forskerne på Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center vil fokusere på.

Først og fremmest vil forskerne lave grundforskning for at forstå de fundamentale mekanismer bag udvikling af Parkinsons, hvorefter de vil begynde at udvikle lægemiddelkandidater, der først skal testes i celler, derefter i dyremodeller og til sidst i kliniske forsøg med mennesker.

En anden mulighed er, at forskerne, når de har en bedre forståelse af de fundamentale mekanismer bag udvikling af Parkinsons, kan lede efter allerede eksisterende lægemidler, der rummer et potentiale i forhold til at kunne virke mod sygdomspatologien.

»Det vil næsten være bedre, for der kender vi allerede til bivirkningsprofilen for disse lægemidler. Vores vision er, at vi inden for de kommende 10 år gerne vil skubbe mindst ét lægemiddel med sygdomsmodificerende effekt mod Parkinsons videre til kliniske forsøg med mennesker,« fortæller Per Borghammer.

Behov for ny symptombehandling

Foruden lægemidler til at lukke ned for den generelle Parkinsons-patologi vil forskerne også udvikle lægemidler, der specifikt er målrettet nogle af de andre problemstillinger, som er associeret med sygdommen.

Det kan som eksempel være lægemidler målrettet specifikt mod Parkinsons-forstoppelse eller Parkinsons-depression.

»Den slags forsøg vil vi også lave. Vi vil udvælge nogle særlige symptomområder og være med til at skabe evidens for en mere optimal behandling af disse symptomer. Det er også ekstremt vigtigt,« siger Per Borghammer.