Spændende stilling som afdelingslæge i reumatologi Med overvejende funktion i Medicinsk Rygklinik med supplerende funktion i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
En stilling som afdelingslæge i reumatologi med ovevejende funktion i Medicinsk Rygklinik (80%) med supplerende funktion i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme (20%) i Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Stillingen kan søges af speciallæge i intern medicin: reumatologi.
Om stillingen
Du bliver en del af vores reumatologiske team og vil primært være tilknyttet Medicinsk Rygklinik (80%). Den resterende tid (20%) vil være i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme. Der vil være mulighed for at varetage og udvikle nogle af de funktioner, der har speciel interesse. Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatoriskkarakter ved afdelingen.
Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige afdelingslæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen.
Stillingen er på fuldtid.
Du skal være indstillet på at indgå i afdelingens bagvagter i intern medicin på lige vilkår med de øvrige afdelingslæger i afdelingen. Vi kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Vi søger en reumatolog der:
- har et godt kendskab til arbejde med rygpatienter
- kan gå bagvagt i intern medicin
- har lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale
- har høj faglighed i det daglige arbejde
- er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt
- har gode sociale egenskaber og udviser loyalitet
- tager initiativ og vilje til at uddelegere ansvar.
Afdelingen har et unikt samarbejdsarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Diagnostisk Centers innovationsevne, hvorfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes meget højt.
Der vil tillige blive lagt vægt på, at du har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Om Medicinsk Rygklinik/ Regional Rygklinik
- Regional Rygklinik består af to tæt samarbejdende enheder fra henholdsvis Center for Planlagt Kirurgi (Ortopædkirurgisk Rygklinik) og Diagnostisk Center (Medicinsk Rygklinik). De to enheder har fællesvisitation og dermed en enstrenget indgang for henvisende læger.
- Den Medicinske Rygklinik varetager håndtering, herunder udredning og behandling af rygpatienter på hoved- og regionsfunktions niveau.
- Er kendetegnet ved et velfungerede og udviklingsminded tværfagligt team af reumatologiske speciallæger, hoveduddannelseslæger i reumatologi, kiropraktorer og special-fysioterapeuter, der har selvstændige lægesuperviserede ambulatorier.
- Rygområdet er i Region Midt samlet i to centre. Ét på Aarhus Universitetshospital og Regional Rygklinik i Silkeborg.
- Der er klinisk forskningsaktivitet og mulighed for at deltage i dette.
Om den reumatologiske funktion:
Den reumatologiske funktion er kendetegnet ved et velfungerede og udviklingsminded team af reumatologiske speciallæger, specialesygeplejersker og skiftende antal uddannelseslæger (KBU-læger, Intro-læger og HU-læger inden for reumatologi, almen medicin og arbejdsmedicin) og sekretærer.
Om Diagnostisk Center:
Diagnostisk Center karakteriseret ved:
- Et godt kollegialt miljø
- Innovativt miljø
- Samling af 8 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Høj (tvær-)faglighed
- Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger
- Høj produktion
Diagnostisk Centerledes af to cheflæger og en chefsygeplejerske.
Regionshospitalet Silkeborg er udnævnt til et udviklingshospital i Region Midtjylland, der skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb. Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet. Diagnostisk Center er Universitetsklinik for Innovative Patientforløb. Se i øvrigt mere herom på www.regionshospitaletsilkeborg.dk
Diagnostisk Center modtager elektive og akutte visiterede medicinske patienter hverdage kl. 8-17 inden for næsten alle områder af det medicinske speciale samt kroniske medicinske patienter med opblussen i deres kroniske sygdom døgnet rundt alle ugens dage (”fleksible indlæggelser”). Desuden modtages patienter med åbne indlæggelser døgnet rundt. I Diagnostisk Center er der mellemvagt i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt samt foragt (kl. 8-20.00) og bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt (til kl. 18) med efterfølgende tilkaldevagt fra hjemmet (30 minutter). Der er endvidere et døgndækket kardiologisk vagtlag med tilkald (30 min). Anæstesiologiske overlæger har tilstedeværelsesvagt døgnet rundt.
Diagnostisk Center har følgende medicinske specialer repræsenteret: kardiologi, reumatologi, endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi inkl. hepatologi, infektionsmedicin, nefrologi, geriatri samt socialmedicin. Der er ca. 4.000 akutte medicinske indlæggelser og ca. 70.000 ambulante kontroller.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.300 medarbejdere samt et budget på 2,5mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Ansættelse og organisatorisk placering
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Nikolai Hoffmann-Petersen, tlf. 29464510
Overlæge Susan Ringskær Christensen, tlf. 7841 7885
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest d. 10/10 2023 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 23/10 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.