Uddannelse er fundamentet for kvalitet i sundhedsvæsenet. Det anerkender vi på alle andre områder – men ikke, når det gælder lindrende behandling til livstruende syge og døende. Her sakker Danmark alvorligt bagud.
På den netop afholdte 19th World Congress of the European Association for Palliative Care blev det nye Atlas of Palliative Care in Europe 2025 præsenteret. Et af hovedtemaerne var uddannelse. Og budskabet var: ‘Getting the next generations ready for the future’.
Ifølge det nye atlas over palliation i Europa er der ikke ét eneste medicinstudium eller en sygeplejerskeuddannelse i Danmark, hvor undervisning i palliation er obligatorisk. 0 ud af 4 medicinstudier. 0 ud af 24 sygeplejerskeuddannelser. Og det på trods af, at Sundhedsstyrelsen allerede i 2017 anbefalede, at det palliative område skal indgå i alle præ- og postgraduate uddannelsesforløb på sundhedsområdet.
Vi er dermed på linje med lande som Bulgarien, Ungarn, Slovenien og Kasakhstan, hvilket er lande, vi sjældent sammenligner os med på sundhedsområdet.
Hele sundhedsvæsenets ansvar
Døden er et grundvilkår. Og det sender et bekymrende signal, at lindrende behandling ikke opfattes som en grundlæggende færdighed for sundhedsprofessionelle. De fleste patienter får behov for palliation på et tidspunkt i livet. Det er ikke en specialistopgave, det er hele sundhedsvæsenets ansvar.
Det handler om at sikre livskvalitet, både mens vi lever, og når livet nærmer sig sin afslutning
Det er derfor vigtigt, at alle læger og sygeplejersker har basale færdigheder i at kunne lindre livstruende syge og døende patienter. Fordi palliation ikke er et medicinsk speciale i Danmark, i modsætning til andre sammenlignelige lande, er der ikke en formel faglig stemme, der har mandat til at sikre obligatorisk undervisning i palliation på studierne.
Den palliative indsats bliver nedprioriteret, når uddannelsesressourcerne fordeles. Men vi er nødt til at spørge os selv: Har vi virkelig råd til at lade være?
Hvis vi vil reducere unødvendige behandlinger og indlæggelser, er der brug for en kulturændring i sundhedsvæsenet. Palliativ indsats forebygger udsigtsløs behandling ved at sikre, at patienter får den rette støtte, lindring og afklaring i tide. Det kræver, at alle sundhedsprofessionelle har viden og træning i palliation.
Der tales ofte om efteruddannelse og kurser – senest i Kræftplan V. Det er godt, men slet ikke godt nok! Det er ikke acceptabelt, at fremtidens læger og sygeplejersker først skal introduceres til palliativ indsats langt inde i deres karriere – hvis de overhovedet bliver introduceret.
En menneskelig forpligtelse
Der er brug for et aktivt valg i Danmark. Vi har et stærkt sundhedssystem og engagerede fagfolk. Vi har allerede dygtige læger og sygeplejersker i almen praksis, kommunerne og på hospitalerne, der giver god lindrende behandling. Men det er stadig i for stor grad båret af ildsjæle og nøglepersoner med særlig interesse.
Vi er bekymrede for, at uden grundlæggende undervisning til alle sundhedsprofessionelle, vil alt for mange patienter fortsat mødes af usikkerhed og utilstrækkelig lindring. Vi anbefaler, at der indføres obligatorisk undervisning i palliation på sygepleje- og medicinstudier i lighed med andre lande.
Palliation handler ikke kun om at dø – det handler om at leve. Det handler om at sikre livskvalitet, både mens vi lever, og når livet nærmer sig sin afslutning. Det er en menneskelig forpligtelse, og det burde være et fundament i al sundhedsuddannelse.
