Verdens største kongres for blodsygdomme, årskongressen for American Society of Hematology (ASH), nåede også i 2024 sin afslutning.

Det har været fire dage med fokus på blodsygdomme, blodsygdomme og blodsygdomme.

En del danskere har bidraget med forskningsresultater til kongressen, og her kommer et overblik over noget af alt det, som de danske forskere havde taget med til San Diego, hvor kongressen blev afholdt.

For det første præsenterede læge Peter Brændstrup fra Forskningsenhed for Hæmatologi ved Odense Universitetshospital resultater, der viste, at patienter med T-celle/histiocyt-rigt storcellet B-celle lymfom (THRLBCL) ikke har ringere overlevelse end resten af gruppen af patienter med diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL).

Forskerne havde sammenlignet overlevelsen blandt 122 danske patienter med THRLBCL med 6.095 patienter med DLBCL, men selvom patienterne med THRLBCL oftere havde involvering af milt og lever og oftere fik stillet diagnosen i et senere stadie, var både deres treårige overlevelse og femårige overlevelse på niveau med patienter med DLBCL.

»Det fortæller os, at selvom patienterne får stillet diagnosen THRLBCL, er der ingen grund til, at vi går mere aggressivt til værks i behandlingen sammenlignet med andre patienter med DLBCL. Det gør vi heller ikke i dag, og det skal vi blive ved med,« fortalte Peter Brændstrup, da vi talte med ham.

MRD kan guide behandlingen af børn med AML

Medicinstuderende Camilla Poulsen fra Børne og Unge Klinik på Aarhus Universitetshospital var taget til ASH med resultater, der peger på, at undersøgelser af målbar restsygdom kan guide behandlingen af børn med akut myeloid leukæmi (AML).

I studiet deltog 156 børn med hæmatologisk tilbagefald, og forskerne undersøgte, om MRD-status efter første kur med kemoterapi havde betydning for prognosen.

Efter tre år var 72 pct. af børnene i den MRD-negative gruppe stadig i live. I grupperne med mellem 0,1 og 4,9 pct. leukæmiske blaster og mere 4,9 pct. leukæmiske blaster var overlevelsen blot hhv. 46 pct. og 16 pct.

»Vores studie bekræfter, at negativ MRD er en favorabel prognostisk faktor hos børn med tilbagefald med AML. Det er værdifuldt at vide for dem, der skal behandle disse børn i klinikken. Responderer børnene godt på deres første behandling, ser prognosen god ud. For børn, som stadig har målbar restsygdom, kan man overveje et behandlingsskifte, særligt til stofkombinationer der inkluderer nye målrettede behandlingsformer, hvis de er tilgængelige,« forklarede Camilla Poulsen til Dagens Medicins reporter.

Mutation kan reducere effekten af bispecifikke antistoffer

Læge Emil Kyvsgaard fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet kunne i sin præsentation fortælle tilhørerne, at patienter med diffust storcellet B-celle lymfom eller follikulært lymfom med NOTCH1-mutation måske ikke får den helt store gavn af behandling med bispecifikke antistoffer.

I studiet havde forskerne undersøgt for genmutationer hos 56 patienter med diffust storcellet B-celle lymfom og follikulært lymfom.

Det ser lovende ud i forhold til progressionsfri overlevelse og overlevelse. Nu bliver det interessant på sigt at se, hvordan det går disse patienter, og om de fremadrettet fortsat vil klare sig godt

Jacob Haaber, overlæge, Odense Universitetshospital

Forskerne undersøgte alle 56 patienter før behandlingen med bispecifikke antistoffer, mens 14 af patienterne også blev undersøgt efter behandlingen for at se, om nogle mutationer var særligt associeret til relaps.

Undersøgelsen identificerede mutationer i genet NOTCH1 som værende særligt skidt for risikoen for relaps.

Alle de patienter, der inden behandlingen med bispecifikke antistoffer havde mutationer i NOTCH1, døde inden for fem mdr.

»Når vi får det undersøgt nærmere, kan det være, at det giver mening at screene for mutationer i NOTCH1 hos patienter med diffust storcellet B-celle lymfom eller follikulært lymfom. Det kan måske være med til at guide behandlingen i forhold til, om patienterne skal behandles med bispecifikke antistoffer eller noget andet, for eksempel CAR-T-celleterapi. En anden mulighed er at kombinere behandlingen med bispecifikke antistoffer med noget, der hæmmer NOTCH1,« sagde Emil Kyvsgaard.

Glofitumab imponerer

Overlæge og professor Martin Hutchings fra Københavns Universitet og Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet havde med til ASH to forskningsresultater, hvor glofitamab var i centrum.

Det ene var med data fra et fase 1-studie, hvori patienter med relaps eller refraktært B-celle lymfom var blevet behandlet med englumafusp alfa plus glofitamab.

Resultaterne er lovende og tyder på en behandlingseffekt, der er bedre end ved behandling af denne patientgruppe med CAR-T.

Det andet studie viste, at kombinationsbehandling med glofitamab plus polatuzumab vedotin giver et rigtig godt respons hos en meget stor del af patienter med tilbagefald af storcellet B-celle lymfom – selv hos patienter, som typisk er svære at behandle.

Disse resultater kan ifølge Martin Hutching også matche det, som man ser ved CAR-T-celleterapi.

Skånsom behandling til ældre patienter med MCL

Overlæge Jacob Haaber fra Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital var en af forskerne bag et studie, der viste, at kombinationsbehandling med acalabrutinib plus rituximab ser ud til at være mere skånsom og have bedre effekt end andre BTK-hæmmere til skrøbelige patienter med mantle celle lymfom (MCL).

Det er et markant resultat, som kan have betydning for, hvordan vi går til behandlingen af disse patienter

Christian Brieghel, læge og ph.d., Rigshospitalet

I studiet blev 81 patienter med MCL fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Sydkorea behandlet med acalabrutinib plus rituximab.

Efter mediant 15,5 måneders opfølgning var den progressionsfrie overlevelse efter ét år 86,5 pct. sammenlignet med 71,8 pct. i en matchet svensk gruppe af patienter med MCL.

»Det ser lovende ud i forhold til progressionsfri overlevelse og overlevelse. Nu bliver det interessant på sigt at se, hvordan det går disse patienter, og om de fremadrettet fortsat vil klare sig godt og bedre, end hvad vi bredt ser hos denne gruppe. Resultaterne vil gøre os klogere på, hvilken BTK-hæmmer vi skal bruge til denne gruppe patienter for både at få et effektivt behandlingsrespons og undgå de alvorligste bivirkninger, for eksempel hjertekomplikationer. Det er der mange meninger om, men der er ikke meget data endnu,« fortalte Jacob Haaber, da vi talte med ham.

Mutationer forudsiger effekt af MRD-guidet behandling af CLL

Endelig viste læge og ph.d. Christian Brieghel fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme med sine forskningsresultater, at mutationer forudsiger effekt af MRD-guidet ibrutinib plus venetoclax-behandling til CLL-patienter.

Forskerne havde i studiet undersøgt for mutationer hos 175 patienter, der i HOVON141/VISION-studiet var forsøgt behandlet med MRD-guidet ibrutinib plus venetoclax.

Formålet var at se, om nogle mutationer var associeret til ringere behandlingsrespons.

Forskerne fandt, at mutationer i generne BCOR, CCND2, NRAS og XPO1 (betegnet BCNX), blandt 17 pct. af patienterne var associeret til ringere overlevelse og progressionsfri overlevelse, også selvom patienterne ikke havde TP53 forandringer.

Mutationerne havde betydning for overlevelse og progressionsfri overlevelse i både de MRD-negative patienter og hos de MRD-positive patienter.

»Det er et markant resultat, som kan have betydning for, hvordan vi går til behandlingen af disse patienter. Det betyder, at vi kan identificere patienter, hvor 15 måneders ibrutinib plus venetoclax ikke er nok, uanset om patienterne har restsygdom eller ej,« forklarede Christian Brieghel.