Bliv praktiserende øjenlæge i Tønder Ledigt 0-ydernummer i oftalmologi - Drømmer du om at nedsætte dig i speciallægepraksis, så har du muligheden nu.

Dette job er udløbet

For at styrke øjenlægedækningen i Region Syddanmark tilbydes et 0-ydernummer i oftalmologi i Tønder by til besættelses snarest muligt. Et 0-ydernummer er et ydernummer uden tilknyttede patienter, som tildeles fra regionen.

Speciallægen er selv ansvarlig for at finde og afholde udgifter til egnede lokaler, der er i overensstemmelse med byggelovgivningens krav, jf. § 42 i speciallægeoverenskomsten. Speciallægen kan søge ydernummeret uden på forhånd at have erhvervet kliniklokaler.

Livet i speciallægepraksis er spændende, udfordrende og fagligt og menneskeligt tilfredsstillende. Du kan eventuelt lade dig inspirere af www.nyifaps.dk hvor FAPS præsenterer speciallægepraksis.

Der tages godt imod nye kollegaer med generel introduktion til speciallægepraksis. Alle nynedsatte speciallæger tilmeldes SAK administrationskursus i FAPS og deltager på dette umiddelbart efter opstart i speciallægepraksis.

Yderligere er der mulighed for etablering af netværk på tværs af specialer. I Region Syddanmark er der aktuelt et velfungerende netværk bestående af 12 speciallæger. Der er mulighed for oprettelse af flere netværksgrupper. Netværket er et forum for drøftelse af klinikdrift, udfordringer og muligheder.

Der er etableret kvalitetsklynger – et fagligt netværk, hvor der blandt andet kan sættes fokus på klinikkens kvalitet. Alle praktiserende speciallæger tilknyttes en specialespecifik kvalitetsklynge.

Du vil med andre ord ikke ”stå alene” som kommende praksisejer.

Som praktiserende speciallæge i Region Syddanmark forventer vi, at du

  • Er speciallæge i oftalmologi
  • Har klinisk erfaring fra praksis eller erfaring fra sygehusansættelse gerne på overlægeniveau
  • Er samarbejdsvillig og indstillet på samarbejde med kollegaer i speciallægepraksis, almen praksis, sygehusene og kommunerne
  • Har gjort dig tanker om livet i praksis, herunder fysisk placering, bemanding, tilgængelighed mm.
  • Er indstillet på at klinikken skal drives efter vilkårene i overenskomsten og følge overenskomstens bestemmelser om bl.a. åbningstider og tilbud om medicinske og kirurgiske ydelser.

Det vægtes højt, at du har mulighed for opstart af praksis hurtigst muligt.

Ansøgning vedlagt relevante bilag bedes indsendt til Region Syddanmark, Praksisafdelingen, att.: Helle Bruun via mail › praksis@rsyd.dk

Ansøgningsfrist
Fredag den 12. januar 2024, kl. 8.00. Der forventes afholdt samtaler fredag den 19. januar 2024.

Yderligere informationer:
Specialkonsulent i Region Syddanmark Helle Bruun, tlf. 76 63 14 12 eller mail › helle.bruun@rsyd.dk