Overlæge med ansvar for lægers vagtorganisering i BUA søges Stillingen ønskes besat 1. november 2023 eller snarest derefter.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) ønsker vi, at have et stærkt og attraktivt uddannelsesmiljø – og med denne stilling sætter vi fokus på det område, hvor håndtering af vagtarbejde, lægers uddannelse, faglighed og arbejdsmiljø mødes.
For mange patienter og pårørende er første møde med Børne- og Ungdomspsykiatrien i modtagelsen. Det er et tidspunkt i patientforløbet, som kræver en særlig opmærksomhed.
Samtidigt kan det også være en udfordrende situation for den læge og de kolleger, som skal håndtere dette på bedste vis. Som uddannelseslæge skal man forholde sig til det enkelte patientforløb, så de oplever en veltilrettelagt behandling, og man skal også have øje for børne- og ungdomspsykiatriens strategier – nemlig forebyggelse og nedbringelse af tvang.
Du skal således i samarbejde med den samlede ledelsesgruppe og uddannelsesansvarlige overlæger være med til at understøtte og udvikle et godt og trygt lærings- og arbejdsmiljø for de læger, der har vagtforpligtelsen.
Som Overlæge med funktion for lægers vagtorganisering i BUA, refererer du til BUA’s afdelingsledelse, og der vil være et tæt samarbejde med BUA’s funktionsledelser, uddannelsesansvarlige overlæger samt andre.
Funktionen indebærer, at man har kendskab til de samarbejdsinitiativer, der er mellem BUA og vores nærmeste samarbejdspartnere (bosteder, Politi, Præhospital, fælles akutmodtagelser og andre somatiske afdelinger samt Psykiatri og praksis) for at kunne oparbejde gode samarbejdsrelationer. Dette vil kræve at man deltager i relevante mødefora.
I BUA har vi arbejdet med at beskrive de aktuelle opgaver knyttet til funktionen, og vi har også arbejdet med at beskrive anbefalinger til, hvordan vi konstruktivt kan arbejde med at BUA bliver en attraktiv arbejdsplads for læger med vagtforpligtigelse. Du vil således få rig mulighed for at påvirke nye initiativer, ligesom du får en central rolle i at implementere de forskellige tiltag og initiativer.
Du vil være ansat og have din daglige tilknytning i et af BUA’s kliniske afsnit og i den funktion referere til afsnittets funktionsledelse. Din funktion som Overlæge med funktion for lægers vagtorganisering i BUA forventes at kræve 1 dag pr. uge.
Er du på nuværende tidspunkt ansat i BUA vil du bibeholde dit nuværende ansættelsessted. Er du ikke ansat i BUA vil din afsnitstilknytning være efter aftale.
Der er vagtforpligtelse tilknyttet stillingen.
Vi søger dig, som:
- Er overlæge/overlægekvalificeret børne- og ungdomspsykiater
- Er interesseret i og trives med børne- og ungdomspsykiatrisk akutarbejde
- Har interesse og eller erfaring med vagttilrettelæggelse og at sikre uddannelsesværdi dels for den enkelte vagtbærende læge, men også til fælles læring.
- Har interesse for organisering og en struktureret tilgang til opgaveløsning samt gode samarbejdsevner.
- Er tydeligt kommunikerende
- Er fleksibel i opgaveløsning og samarbejde
Hos os tilbyder vi:
- En ledergruppe der støtter op om den nye funktion
- Introduktion til opgaven og til BUA
- En arbejdsplads, som har arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse som et vigtigt fokus
- Gode udviklingsorienterede kollegaer, der støtter hinanden i det daglige arbejde og
- brænder for at levere kvalitet
- Indflydelse på, hvordan funktionen skal udvikle sig
- Mulighed for videreuddannelse
Du kan få flere oplysninger til stillingsbeskrivelsen hos cheflæge Michelle O. Kring på tlf: 2169 4597 eller chefsekretær Lona V. Ejlerskov på tlf. 3070 3422.
Ansøger bedes som en del af ansøgningsproceduren udfylde skemaet ”Bedømmelse af lægefaglige kompetencer til stilling som speciallæge i Region Midtjylland”, herunder uddybe kompetencer indenfor ”De syv lægeroller”. Skemaet udfyldes som en integreret del af den elektroniske ansøgningsprocedure og skal således ikke vedhæftes særskilt.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2023
Vi forventer at holde samtaler: 26. oktober 2023 – eftermiddag
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV)
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2021 5.042 eksterne henvisninger og havde kontakt med 10.053 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2021 et nettobudget på 306 mio. kr. og pr. 1/1-2022 547 årsværk fordelt på 587 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.